HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Valgbevægelsen i København i 1834 hvornår valgene skulle finde sted. Det blev blot foreskrevet, at man hur­ tigst muligt skulle skride til valghandlingerne.6 I anledning af det forestående valg indledte den københavnske intel­ ligens et fremstød i blade og tidsskrifter for at mobilisere den politiske interesse og for at angive retningslinier for, efter hvilke kriterier vælger­ ne burde afgive deres stemmer. Hovedparten af den københavnske in­ telligens var på grund af valgbestemmelserne udelukket fra selv at del­ tage i valgene. Derfor søgte man ved en påvirkning af vælgerne at sikre det ønskværdige udfald af valgene. I denne hensigt lagde Dansk Ugeskrift i juli 1834 ud med en artikel: »Til vore Vælgere i Anledning afValgene til Provindsialstændernes fore- staaende Forsamling«, skrevet af F. C. Olsen.7F. C. Olsen fremsætter det krav, at vælgerne må vise upartiskhed.Han skal ikke vælge ud fra hensy­ net til sine egne snævre interesser, men »anvise Landet en dygtigMand til dets Tjeneste«. De egenskaber, som vælgeren bør gå efter i sit valg, er sund forstand, forretningsdygtighed, virksomhed og almenånd. Blandt disse er almenånden den vigtigste. Forfatteren lægger endvidere vægt på, at de folk, som har vist frimodighed og fasthed i ytringer og hand­ linger, bliver at finde i stænderforsamlingerne. Han anbefaler, at man ikke i almindelighed vælger embedsmænd, idet for mange embeds- mænd i stændersalene vil gøre forsamlingen til et blot og bart spejlbille­ de af kollegierne, og borgeren vil gå glip af retten til at tale med om sine egne anliggender. Det kræver indsigt at foretage et rigtigt valg, og F. C. Olsen mener derfor, at vælgeren bør dygtiggøre sig ved læsning, samta­ ler og eftertænkning i administrative og politiske sager, således at han som borger handler »som bevidst og selvtænkende Leed af det Hele«. Sammenfattende kan det siges, at F. C. Olsen mener, at vælgeren bør foretage sit valg således, at provinsialstænderne ikke bliver en forsam­ ling af deputerede, der repræsenterer snævre interesser, men en forsam­ ling, der repræsenterer statsborgere.8 Den frygt for, at de mindre dannede og oplyste skulle få for stor indfly­ delse på valgene til stænderforsamlingerne, som lå bag F. C. Olsens hen­ vendelse til vælgerne, viser sig også i den vurdering af forordningen af 15.maj 1834, somJ.F.Schouw leverede i DanskUgeskrift i august 1834.9 Schouw mener, at eftersom det er hovedhensigten med stænderinsti­ tutionen »at Regjeringen i de vigtigste indvortes Statsanliggender kan komme til Kundskab om Folkets Mening og høre de Kyndiges og Bed­ stes Raad«, er det nærliggende at spørge, om stænderinstitutionen er så-

111