HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Valgbevægelsen i København i 1834 major, vinhandler P.J. Friedenreich, kaptajn, bogholder H. H. Herforth, garvermester J. H. Linstorff, grosserer J. D. Meyer, major, grosserer H. F. Prætorius, assessor pharm. Jac. Møller, grosserer C. Rønnenkamp.31 Endvidere offentliggjordes navnene på 8 personer, som hos 28. maj selskabet havde fået over halvdelen af det stemmeantal, som udgjorde den absolutte majoritet (= 60), d.v.s. mellem 30 og 60 stemmer. De var: Sekretær J. Deichmann, justitsråd, højesteretsadvokat P. H. L. Salicath, ju­ stitsråd, kontorchef i Danske Kancelli F. E. Frisch, kaptajn i søetaten J. C. Falsen, justitsråd, kontorchef i rentekammeret A. de Fine Skibsted, fa­ brikant A. Fibiger, kaptajn, brygger A. H. Bjerre, grosserer J. J. Frolich. Blandt de 8 sidstnævnte var 4 opstillet som kandidater i brandforsik­ ringen. Foruden de 13 kandidater havde man således 16 personer, »der saaledes ogsaa torde have Krav på Vælgernes Opmærksomhed«. Kjø- benhavnspostens ønske om, at mindst 24 personer blev anbefalet, var blevet opfyldt, og for yderligere at tillægge de anførte personer vægt overfor vælgerne, gjorde bladet opmærksom på, at de 29 anbefalede per­ soner alle var at finde blandt de 50 fremhævede personer, som bladet havde bragt navnene på den 4. november.32 Det dannede borgerskabs forsøg på at sikre sig indflydelse på valget forløb ikke uden modsigelse. En forening af ikke-vælgere mente, at der ikke udelukkende skulle tages hensyn til embedsmandsklassen og den højere handelsstand ved de forestående valg. Vel fandtes der hos disse klasser »en høiere Grad af Dannelse og flere videnskabelige Kundska­ ber, end hos de ringere Borgerclasser«, mente man. I stænderforsam­ lingerne var det dog ikke det alene, det kom an på. Foreningen mente, at sund forstand og et klart blik ofte ville »gavne mere end al Boglærdom. Fabrikantens og den oplyste Haandværksmands detaillerede Kundskab til de bestaaende Forhold, er ikke mindre vigtig, end de høiere Nærings­ drivendes mere udbredte Kundskaber«. Foreningen fremførte derfor 30 personer, fortrinsvis fabrikanter, håndværkere og detailhandlere, som den ville henlede vælgernes opmærksomhed på.33 Dagen forinden havde en forening af håndværkerlav opfordret alle valgbare og valgberettigede fra håndværkerlavene til at samles den 14. november til prøvevalg, således at håndværkerstanden kunne få opstil­ let sine egne kandidater. Baggrunden for opfordringen var, »at de egent­ lige Ffaandværkere saagodtsom ere forbigaaede i de Udpegninger af Valgkandidater, som offentligheden ere meddelte, og at Gjenstande, der vedkomme Haandværkslaugene rimeligviis paa Stænderforsamlinger­

125

Made with