HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5
Valgbevægelsen i København i 1834 rere var at vente af en ret dygtig Mand uden for Lauget, der kunde for skaffe sig Anseelse«. Schouw postulerer altså, at det er i de næringsdri vendes egen interesse at vælge uden for deres egen kreds. Men hvem skal den menige vælger så give sin stemme? Her peger Schouw på de kandidater, som 28. maj selskabet og brandforsikringen har udpeget. Når Schouw således hilser håndværkslavenes initiativ velkommen og bemærker, at det ikke er hans mening, at detailhandlere og håndværke re generelt er uegnede til at være repræsentanter, så er disse udtalelser nok snarere taktisk bestemt, fremsat for ikke at distancere sig fra de folk, han vender sig til. Duelighed er det, det først og fremmest kommer an på ved valget, og duelighed er det dannede borgerskabs monopol. Den samme advarsel mod at lade standsinteresser dominere valget møder vi også hos David. Alligevel udtaler han sig positivt om håndvær kernes kandidatopstilling. Altså den samme dobbelthed som hos Schouw. Davids kommentar til håndværkernes initiativ kom først efter kandidatopstillingen, hvor 4 håndværkere var blevet opstillet. Resulta tet var altså ikke så slemt som frygtet. Og ved generelt at anbefale de op stillede kandidater, som David her gør, kunne de næringsdrivendes
Karikatur af C.N. Da vid og Tage Algreen- Ussing. Tegningen er fra 1846, da David og Algreen-Ussing ikke blev genvalgt til stænderforsamlin gen. Den bevægelse, som de havde været hovedmænd i,løb fra dem. Tegning af W. Marstrand på Frede- riksborgmuseet.
129
Made with FlippingBook