HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Lars Bisgaard

boldgade, kunne manmed lige så stor ret forvandle Thurahs svane til en langhalset trane. Denne optræder i emblematikken for årvågenhed, en passende dyd for en konge eller dennes krigskarle i flådehavnen, ud for hvilken vartegnet stod.13 Man skylder den gamle konge den respekt at undersøge omstændig­ hederne ved vartegnets rejsning til bunds. Hvornår blev det stillet op, hvordan så det ud, hvad skulle det bruges til?Vi ved ikke omkilderne til­ lader, at sådanne spørgsmål besvares, men forsøget må gøres. Oplagte kildegrupper er rentemesterregnskaberne fra Christian IV's tid, bevaret kortmateriale over København, turistførere og rejsebeskrivelser samt billeder og prospekter af hovedstaden fra 1600- og 1700-tallet.14En un­ dersøgelse af vartegnet må tage stilling til troværdigheden af Thurahs afbildning, for Bramsens indvendinger kan ikke blot siddes overhørig. I den forbindelse må man undersøge Thurahs stilling inden for den topo­ grafiske tradition i beskrivelsen af København. Kildematerialet om var­ tegnet må lægges frem for læseren. Det fylder ikke såmeget,men ofte pe­ ger det i vidt forskellige retninger.Ved selv at have læst »sagens akter«gi­ ves læseren de bedste muligheder for at kontrollere de slutninger, der undervejs drages. Kendteafbildningerafvartegnet Som første opgave er valgt at få indkredset de billedlige gengivelser, der findes af vartegnet. Her har vi allerede mødt van Wijcks maleri kendt i kopi af Dicksen fra 1611, som rummer den ældste gengivelse af varteg­ net. Det består af fundament, søjle og figur. Figuren synes at ligne en mandsperson, men hvem det er, kan ikke afgøres.Vartegnet står næsten symmetrisk ud for Christian IV's flotte tøjhuskompleks. Heri kunne der ligge en betydningssammenhæng, ligesom anlæggelsestidspunktet tænkeligt falder sammen. Dircksens stik er ikke den eneste kopi, der blev gjort efterWijcks male­ ri, det er blot den håndværksmæssigt solideste. 1600- og 1700-tallet igennem dukker der mere eller mindre heldige gengivelser op. Et par af dem findes i manuskriptet til Atlas Danicus, som Peder Hansen Resen i 1670'erne gjorde flittige indsamlinger til, men som han aldrig fik udgi­ vet.15Vartegnet optræder her helt tydeligt som en mand, fuld påklædt og grovlemmet. Uafhængige kopier bekræfter altså samstemmende, at van Wijcks forsvundne maleri har gengivet en mandsperson. Der findes endnu en tidlig gengivelse af vartegnet, som hidtil har væ-

12