HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Debatten om Københavns 3. hovedbanegård

var man opmærksom på, at der burde etableres en østbanegård, som kunne betjene den store del af byens befolkning, der havde meget langt til Hovedbanegården. Det var der sådan set ikke noget nyt i, eftersom DsJ havde ønsket det optaget i 1875-jernbanelovforslaget, der imidlertid var blevet nedstemt af Rigsdagen.10 Fra denne østbanegård, som man havde tænkt sig anlagt, hvor den lig­ ger nu, burde udgå tre spor: en linie skulle gå til Hellerup af hensyn til skovtrafikken, der skæppede godt i kassen, det andet spor skulle skilles ud fra det førstnævnte ved Svanemøllen og derfra føres over Vogn­ mandsmarken til Nordbanen på strækningen Nørrebro-Hellerup. Det var først og fremmest tænkt som godsbane, men man forestillede sig også en persontrafik med stationer ved Svanemøllen og Lyngbyvej. Uden en sådan forbindelse ville systemet ikke kunne fungere. Endelig skulle det tredje spor gå til Toldboden og videre langs havnen, så der kunne opnås forbindelse med havnebanen, der jo endte ved Nyhavns Hoved. Bortset fra østbanegården var det, kommissionen havde tænkt sig, lapperier på en umulig situation. Derfor er der grund til at nævne to min­ dretalsforslag, der er de to eneste, men meget udførlige. De peger begge på løsninger med store fremtidsperspektiver; og de er da også i tidens løb blevet realiseret. Det ene er forfattet af DsJ's overingeniør, Tegner, senere generaldirek­ tør for DSB.Han foreslog en forbindelseslinie mellem Hovedbanegården og den påtænkte østre station. Uden en sådan mente Tegner ikke syste­ met ville kunne fungere. Man kunne næppe forestille sig, at folk ville ta­ ge fra Østbanegården til Hovedbanegården ad den milelange tur nord om byen. Tanken var genial, men planen mindre god. Banen skulle føres forsænket langs Nørre Farimagsgade og som underjordisk bane under allerede eksisterende bebyggelse i Frederiksborggadekvarteret og en­ delig videre gennem parkerne. Det ville blive nødvendigt at lade banen udgå forsænket fra Hovedbanegården, således at en del af denne kun kunne nås ved nedstigning ad trapper, hvilket i datidens øjne var en af­ gørende fejl ved projektet. Alligevel var der her sået et frø, som senere spirede. Det andet forslag kom fra oberst Wenck, indenrigsministeriets konsu­ lent i jernbanesager. Han foreslog en ny stor godsbanegård indrettet på opfyldt grund i Kalveboderne, der dengang gik langt op mod Tietgens­ gade. Det opsigtsvækkende var, at adgangen til denne nye godsbane-

143