HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Debatten om Københavns 3. hovedbanegård

nen om reservation af arealet syd for Vesterbrogade mellem Bernstorffs- gade og Reventlowsgade, således at der kunne føres et spor til det nye kvægtorv, hvilket kommunen meget ønskede. Endvidere ønskede man at reservere »Trekanten«, et areal mellem banen og Ladegårdsvejen (Gyl­ denløvesgade) længere ud mod søerne. Budgettet lød på ca. 10 mill. kr., men den fordeling mellem stat, kom­ mune og DsJ, som ministeriet havde udbedt sig, mangler. Det skyldes måske, at staten 1880 havde overtaget DsJ, der hermed var ude af bille­ det. Rothe skulle dog vedblive som direktør indtil 1885, da de jysk-fyn- ske og de sjællandske statsbaner samledes under én administration og blev til DSB med en fælles generaldirektør. Betænkningen afgaves 3. marts 1881. Krieger havde altså snydt sig fra at udarbejde et egentligt lovforslag, således som det var blevet ham pålagt i kommissoriet. Nu måtte inden­ rigsminister Skeel selv tage affære. Han har åbenbart interesseret sig for Tegners mindretalsforslag og forstået, hvad det indebar, for han nedsatte et lille udvalg til at behandle det nærmere (Rothe, Tegner, Meldahl og Schou, sidstnævnte Hovedbanegårdens chef), men Tegners kolleger for­ kastede hans hjertebarn, hvorimod de anbefalede anlæggelse af filial- godsbanegårde syd for Vesterbrogade og ved Svanemøllen. Endelig for­ hørte Skeel sig hos magistraten om arealreservationerne. Magistraten accepterede at reservere »Trekanten« mod en godtgørelse på 30.000 kr. årligt, hvad finansudvalget godtog. Derimod ville magistraten overho­ vedet ikke høre tale om vandfiltrene eller Ladegårdsmarken. Om area­ lerne syd for Vesterbrogade erklærede magistraten, at her ville ikke ske noget foreløbig. Politisk befandt regeringen sig i en vanskelig situation. Det var visne- politikkens tid. Regeringens forslag saboteredes praktisk talt alle af ven- streflertallet i Folketinget, der håbede på denne måde at bane vej for et venstreministerium. Ganske vist ville venstrebønderne gerne have ba­ ner, mange baner, for på den måde at lette overgangen fra kornavl til kvæg- og svineavl. Alligevel foretrak de at stå stejlt. Det var derfor sikkert med en vis spænding, at Skeel den 10. november 1882 i Landstinget forelagde et forslag til »Lov om forskellige jernba­ neanlæg ved København m.v.« I hovedtrækkene fulgte forslaget kommissionens tanker: 1. en østre station med forbindelse til Hellerup og nord om byen til Hovedbanegår­ den, 2. udvidelse af Hovedbanegården mod øst (»Trekanten«), 3. værk­

145