HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Jens Vibæk

HENVISNINGER OG NOTER Til de tre kommissionsbetænkninger hen­ vises i al almindelighed: »Kommissionen til Overvejelse af Spørgsmaalet om Kjø­ benhavns Banegaards Udvidelse«. Nedsat 11. november 1878, betænkning 22. marts 1881. »Kommissionen angående Ordningen af Jernbaneforholdene i og ved Kjøben- havn«, nedsat 8. marts 1886, betænkning juli 1888. »Den med Hensyn til Ordningen af Kjø­ benhavns Personbanegaard nedsatte Kommission«, nedsat 3. december 1898, betænkning 5. september 1900. 1. Se min redegørelse »Københavns an­ den hovedbanegård«, Historiske Med­ delelser om København, 1971, s. 50- 88 . 2. »Det sjællandske Jernbaneselskab« 1844-80. 3.E.V.R. Skeel, indenrigsminister 1875- 84. 4. Skrivelse af 11/9 1877, trykt i betænk­ ningen bilag I s. 71. 5. A.F.Kriegers Dagbøger VII 18/9 1878. 6. Ministerens skrivelse til Krieger af 11/ 11 1878, hvori også nævnes de øvrige medlemmer og kommissionens kom­ missorium. 7. Krieger, anf. sted 1/3 1879. 10. Østbanestation, Fædrelandet 27/10 1875. Ønsket om en station på Nørre­ bro, Fædrelandet 5/5 og 13/6 1868. 11.H.P. Ingerslev, indenrigsminister 1885-94, derefter minister for offentli­ ge arbejder til sin død 1896. 12. Hammerichs redegørelse for sin plan, Holger Hammerich: »Mit Levnedsløb« ved Tage Kaarsted, Odense 1980. Bo­ gen er H's biografi til ordenskapitlet. Hans baneindsats findes i kap. 23 og 27. 13. Hammerich s. 166. H. Hammerich: »Foredrag holdt i Den tekniske For­ 8. Ssts. 29/11 1878. 9. Ssts. 19/12 1878.

ening den 14. april 1886« (særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift, 28. årg., hefte 6). Desuden fremlagde H. si­ ne planer i Nationaløkonomisk For­ ening 20/11 1888, trykt i Nat.Øk.Tids- skr., 26. bd., s. 468-90. 14. L. Koefoed: Danmarks, Norges og Sve­ riges Jernbaner, Kbh. 1884. 15.Holst beskikkedes til formand ved skrivelse af 8/3 1886, uden at der for­ muleredes et egentligt kommisso­ rium. 16. Kommissionens konstituerende mø­ de 30/3 1886. 17.4/6 1883. 18. Kulbroen, som blev bygget ved anlæg­ get af den nye godsbanegård (1894-lo- ven) efter opfyldning af den gamle gasværkshavn, førte kulvogne fra Kal­ vebod Brygge tværs over jernbaneter­ rænet til Vestre gasværk. Den eksiste­ rer endnu, skønt Vestre gasværk for­ længst er nedlagt. Den fører nemlig en hovedkloakledning tværs over jernba­ neterrænet. 19. Lov nr. 14 31/3 1891. Om Frihavnen iøvrigt se A. Hassø: Københavns Fri­ havn, Tilblivelse og Virksomhed 1894-1944, Kbh. 1946. 20. Det grove skår, som herved blev slået i Kastellets voldanlæg er nu udbedret ved en storslået gave fra »A.P. Møller og Hustrus Fond til almene Formål«. 21.0rehoved 1884, Helsingør-Helsing- borg 1892 og København-Malmø 1896. 2 2 .3 . behandling foregik 10/3 1892. Overgangen fra 2. til 3 .behandling var enstemmig. 23. Overenskomsten med magistraten i Borgerrepræsentationens forhand­ linger 1893/94 s. 625-93. 24. 12/2 1894. 25. 14/2 1894. 26. Jernbanelovens rolle i forligsbestræ­ belserne er behandlet i N. Neergaards Erindringer, Kbh. 1935, kap. 8, især s. 270f, 297 og 3 18f.

168