HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Anmeldelser

tiske og funktionelle betydning på baggrund af det historiske perspektiv, der fremlæg­ ges i teksten, men det sker ikke. I Strøgets beskrivelse som den fashionable butiksgade gives både i tekst og billeder et indtryk af »folkelivet«. Det samme gælder de ilde berygtede gader som den nu forsvund­ ne Holmensgade. Det er egentlig ikke et led i værkets program at give folkelivsbilleder, men det er oplagt at i disse tilfælde hører det med til en karakteristik afgaderne.Det sam­ me gælder, når forfatteren nævner, at Amagertorv i gammel tid var festplads i byen; men det er dog måske lidt unødvendigt med en 2Vi siders skildring af festlighederne ved Chri­ stian IV's kroning i den anledning. Og når dette nu medtages, kunne Strøgets (Amager­ torvs og Gammel Torvs) funktion som samlingsplads for »alternative kulturer« det sene­ ste par årtier vel have været nævnt. Det nærmeste, vi kommer hertil, er vist en billedtekst, hvori der med ironisk glimt udtrykkes undren over, at Storkespringvandet har kunnet bruges som motiv for et frimærke, der hyldede kommunens omhyggelige rengøring. Bindet dækker som nævnt de ældste bebyggede områder i København, og Jan Møller gri­ ber på disse steder, som rimeligt er, tilbage til byens oprindelse og fremmaner, hvordan det så ud »på Absalons tid«, og selv om det muligvis er rigtigt, hvad han skriver, får man indtryk af, at det er noget, vi véd ret sikkert, og det er det jo ikke. Bindet rummer mange enkeltheder, som man gerne ville fremhæve, og steder, hvor man ville ønske, forfatteren kunne have stukket spaden lidt dybere. Vi føres omkring ud­ videlserne af stormagasinerne, »banklandet« i den nordlige ende af Mayonnaisekvarte­ ret, Bremerholmgennembruddet, restaureringen til »næsten ukendelighed« af den sydli­ ge del af Mayonnaisekvarteret, Nikolaj kirkes brogede historie som brandvagt og torve­ plads m.m., langs Stranden, ned ad Strøget og rundt i de stille gader langs Strøget frem til Gammel Torv og Nytorv, byens igammel tid centrale plads, der i dag synes lidt identitets­ søgende, og vandringen slutter i Støgets billige ende og ved Vartov. En detaille: s. 442 skriver Jan Møller om de guldæbler, der på festdage springer i Cari- tas-brønden på Gammel Torv, at kilderne fortæller intet om, hvornår de sprang første gang, og det er vist rigtigt. Det nærmeste, vi kan komme er nok, at kuglerne nævnes første gang i kæmnerregnskabet for 1733, medens de f.eks. ikke nævnes i arkivalierne fra Sta­ dens Fontaines Springvandscompagnie af 1689, der leverede vand til springvandet, og hvori der findes bestemmelser om, at ved »høje fester« skulle alle birender til de private participanter lukkes, så vandet i fontainen kunne springe ekstra højt.Jan Møllers gæt på, at ideen med guldæblerne måske er Ole Rømers, er således nok snarest et udslag af vor tilbøjelighed til at henføre det ukendte til det kendte. Noget lignende gør sig vist gældende, hvor Bo Bramsen s. 242 i billedteksten til et foto af æresporten på Højbro Plads i anledning af Chr. IX's og dronning Louises guldbryllup siger, med en vis ironi vist: »Ophavsmanden var uden tvivl arkitekt Ferdinand Meldahl, der var kongens hengivne kammerherre og tillige medlem af Borgerrepræsentationen«. Nu kan man naturligvis ikke slutte noget af, at Meldahls navn overhovedet ikke optræ­ der i sagen om kommunens deltagelse i guldbryllupsarrangementet. Her er det borgme­ ster H. N. Hansen, der noterer og konciperer alting selv. Den udtrykkelige begrundelse for foranstaltningerne er en henvisning til,hvad man havde gjort ved regeringsjubilæet i 1888; det var altså koutume at stable et sådant arrangement på benene. Af sagen fra 1888 fremgår i øvrigt, at kongens hengivne kammerherre Meldahl som medlem af direktio­ nen for Thorvaldsens museum indtrængende fraråder en illumination af museet, som

174