HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Anmeldelser

universitetet tjente penge på sit gods, havde byen igennem flere hundrede år nydt godt af indtægterne fra godsdriften og fra de indtægter, der kom af birkeretten. Bøndergods og gårde solgtes imidlertid fra med tiden, selv om der også skete tilbage­ køb: Hovedgården Bistrupgård var blevet solgt i 1801, men købt tilbage i 1808 af hoved­ stadens fattigvæsen, der snart efter flyttede Set. Hans Hospital hertil. Med den køben­ havnske kommunalreform i 1858 overførtes Bistrupgård fra fattigvæsenet og kom tilba­ ge til samme magistratsafdeling som Bistrup gods. Med salget af bøndergodset var Bistrup efterhånden blevet et skovdistrikt, og fra 1. april 1921 skiftede godset navn til Bistrup skovdistrikt under magistratens 2. Afdeling, Direktoratet for stadens faste ejendomme. De socialdemokratiske borgmestre kunne endelig lægge godsejertitlen fra sig. Tilbage var imidlertid et stort og interessant arkiv foruden arkivmateriale i de relevante magistratsafdelinger, kommissioner mm. Materialet med en stor kort- og tegningssam­ ling appellerer umiddelbart til både lokal- og slægtshistorikere, som dog må på landsar­ kivet, når det gælder skifteprotokollerne, men i øvrigt til historikere af alle slags. Med over 800 pakker og bind hører Bistrup til blandt de godser, der arkivalsk er bedst dokumenteret. Det er derfor særdeles fortjenstfuldt, at Stadsarkivet i sin hurtigt voksende række af tryk­ te hjælpemidler har udgivet denne meget grundige og detaljerede tværregistratur, der foruden en nærmest guide-lignende indholdsoversigt er forsynet med indledning, regi­ ster, et overvældende antal anmærkninger - og illustrationer. Registraturers udstyr og formidlingsaspektet har arkiverne gennem tiden ikke skæn­ ket mange overvejelser, men som det fremgår af den foreliggende registratur er dette for­ hold bevidst inddraget her. Skal man gøre noget ved arkivernes image både i forhold til brugere og bevillingsha­ verne, er der ingen tvivl om, at dette er en af vejene frem. Målet må jo være at øge interes­ sen for arkivernes indhold ved at illustrere dets informationsmuligheder, ved at inspirere til andet end den oplagte anvendelse, og det lykkes her. Men når det er sagt, må det tilføjes, at der også inden for de rammer et beskedent bud­ get giver, må gøres noget ved lay-outen. Registraturteksten synes i dette tilfælde for sam­ menpresset, og billedtekster burde være skrevet med en skrifttype forskellig fra brødtek­ sten. Alligevel, trods disse pedantiske indvendinger: Mer af den slags! Steen Ousager

184