HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Lars Bisgaard

opsat paa den Stenkiste udi Stranden for den nye Skibshavn ved Tøjhu­ set her for Københavns Slot«.55 Her er ingen tvivl; det er vartegnets pille. Ikke hjembragt fra Kalmar, ej heller fragtet over Øresund ved vintertide, men tilhugget og udført på Johan Henriksens stenhuggerværksted i København.56 16. november: tømmermænd arbejder påny på stenkisten ud for Tøjhushavnen.57 Dermed slutter 1608-1609 regnskabsårets meddelelser om Christian IV's nye monument. Der blev ikke dette år opsat nogen statue på pil­ len.58Hvornår den blev opsat vides ikke, men den var der i 1638, da føl­ gende udtog optræder i samme regnskaber : »..det Brokar, som den Jom­ fru staar paa i Strømmen uden for Tøjhuset«.59Udtoget rummer to vigti­ ge oplysninger. For det første kan vi være sikre på, at fra i al fald 1638 og frem, har der været en statue øverst på pillen. For det andet har statuen primært bestået af en kvindelig skikkelse. Hermed er vi rustet til atter en gang at konfrontere os selvmed de æld­ ste gengivelser af vartegnet. Det erindres, at kopierne efter van Wijcks forsvundne maleri alle gengav en mandsskikkelse. Dette kan vi nu sige må være et falsum. Derimod kan vi ikke afvise, at Allards søjle fra 1620'erne, der var uden statue, kan tale sandt. Statuen kan være rejst på et senere tidspunkt end fundament og søjle; vi ved jo kun, at statuen var der 1638.60 Denne mulighed afhænger naturligvis af, om den søjle, som Christian IVlod rejse i 1608, skulle være et vartegn for staden København. Skulle den det, kunne opsættelsen af statuen vel næppe udskydes i flere for ikke at sige mange år. Rentemesterregnskaberne giver ikke nye oplys­ ninger til afklaring af dette spørgsmål,men fortæller dog såmeget, at op­ førelsen af brokar og pille skete samtidig med den fortsatte bygning af tøjhuskomplekset. I 1608-09 var man netop begyndt med udgrav­ ningen af anlæggets lukkede flådehavn, hvortil der kun var passage gennem en smal kanal. Brokar og søjle stod ud for denne åbning på en grund i strømmen, det viser gamle kort over København.61 Kunne det tænkes, at pillen blev brugt til at bugsere de store krigsskibe ind og ud af flådehavnen? En be­ søgende fra 1620'erne fortæller, at flådehavnen havde »une entreé de la largeur d'un vaisseau«, dvs. kanalen derind havde bredden af et skib62. Skulle skibet så ikke trækkes? Her kommer Christian IV's gamle arvefjender svenskerne os til und­ sætning. De var naturligvis yderst interesserede i de nye topmoderne

28