HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Lars Bisgaard

rum Historia. Amstelodami 1631 s. 725. 46. Martinus Zeiller, Neue Beschreibung der Königreiche Dennemarck und Norwegen. Ulm 1658 siderne 183- 198. 47. Arent Berntsen, Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed. Kiøbenhavn 1656 siderne 15-20. 48. Jens Lauritsøn Wolf, Encomion regni Daniae. Det er: Danmarckes Riges Lof, oc dets høyloflige KongeRiges tilhøri- ge Provinciers, Øers, Kongelige Slot­ ters og Festningers, Herre-Sæders oc andre prectige Bygningers Beskrivel­ se. Kiøbenhavn 1654. Byens beskri­ velse inklusive købstaden Christians­ havn fylder siderne 139-441. Slotshol­ men er siderne 147-156. 49. Kejlbo op. cit. planche syv og otte. 50. Rostgaard op. cit. Bogen kom i fem oplag i løbet af 1720'erne. Om perso­ nen Rostgaard se Dansk biografisk Le­ xikon 1-19. Udg. af C.F. Bricka. Køben­ havn 1887-1905. Bind 14 s. 346. 51. Rostgaard. s. 41 f. 52. RA. Rentemesterregnskaber 1588- 1660. Jeg er arkivar Ebba Waaben stor tak skyldig for lån af haandskrevne udtog til regnskabsbindet 1608-09. 53. Otto Blom, Kjøbenhavns Tøjhus. En udsigt over dets Bygningshistorie. Hi­ storisk Tidsskrift 6R I 1887-88 s. 549- 671. Her side 593. 54. RA. Rentemesterregnskaber 1608-09 folio 586. Alene dette regnskabsbind fylder 800-900 folio sider udfyldt på begge sider, dvs. ca. 1700 sider. 55. Ibid. folio 606 og 607. 56. Johan Henriksen optræder mange gange i regnskabet, bl.a. med arbejder til den nye Østerport. Det har været det grove arbejde, som stenhugger Jo­ han har lavet. En tolkning af kildeste­ det som også dækkende statuen er derfor usandsynlig. 57. Ibid. folio 606. 58. Det benyttede regnskabsbind 1608-

Fremmedes og Reysendes Haand=Le- xikon i Kiøbenhavn eller Anviisning for de til Kiøbenhavn Ankommende og derfra Bortreysende. Kiøbenhavn 1777 s. 47. 38. E.C. Hauber, Beschreibung der Stadt Kopenhagen. Zweite Auflage. Kopen­ hagen 1777 s. 544. Værket blev i 1783 oversat til dansk. Forfatteren, der er nævnt i citatet er Anton Friderich BÜ- sching som udsendte en »Erdbeschrei­ bung« over Danmark, Norge og Sveri­ ge. I tredieudgaven fra 1758 er varteg­ net omtalt på s. 180, men det er ikke nævnt som Leda med svanen. 39. E. Pontoppidan, Memoria Hafniae oder Kurtz=gefaste Beschreibung der königl. Dänischen Haupt= und RESI- DENZ=Stadt COPENHAGEN. 1729. Anledningen er nævnt i værkets »Kurtzer Vorbericht«. 40. Ibid. s. 39. 41. Memoria Hafniae 1729, Theatrum Da- niae 1730, Origines Hafnienses 1760, Den Danske Atlas 1764. Rach og Ee- bergs prospekter med Københavns vartegn var som nævnt efter instruks af Pontoppidan. 42. Pontoppidan blev hofpræst hos Chri­ stian VI i 1735, eller samme år som Thurah begyndte på sine forberedel­ ser til den danske Vitruvius. Pontoppi- dans bøger var dengang de nyeste, der forelå om København. Mulighederne for et samarbejde har været til stede. 43. Memoria Hafniae udkom i Glückstadt i en let revideret udgave i 173 8. Theat- rum Daniae veteris et modernae. Oder Schau-Bühne des alten und jetzigen Dannemarks var udkommet i Bremen 1730. 44. Thurahs formulering er »saa at jeg ey tilegner mig nogen Ære af de histori­ ske Ting, som i dette Verk fremføres, men overlader den villig til dem, som virkelig have fortient den«. Forord Vit­ ruvius første side. 45. IOH. Isacius Pontanus,RerumDanica-

40