HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Karl Peder Pedersen som pesten icke endnu gandske ophørte, men i denne uge, da vi kom paa Kiøbenhavns Reed, døde der endnu nogle 100 mennisker af denne smidsomme syge. Jeg spurte efter min gamle, goede principal sr. Claus Biels huus omdet var ubefængt, og omhand selv og hans gode kiereste levede.Viintapper- drengen, som stod uden for døren ansaae mig for en pest- eller assistens­ præst, og vilde ingenlunde tillade mig at komme ind. Jeg maatte da be­ de ham, at hand vilde hilse monsr. Biel og hans kiereste fra den ostindi­ ske præst Hans Mesler, som i 3 aar havde informeret hans børn. Strax kom den salig mand, og omfavnede mig kierligt, og førte mig ind til sin kiæreste. Begge viiste sigmeget høflig og artige imod mig, og maatte jeg tage logemente i deris huus, thi de var bange, at jeg skulde faa logemen­ te i et befængt huus, og saaledis inficeris og komme til skade. Der var jeg, og havde god pleje, kammer og kost uden ringeste veder­ lag i 3 uger. Derpaa skaffede disse gotfolk mig for en meget billig priis lo­ gement lige over for hos mr. Conrad Bøchmand i Lille Kirke- eller For- tunstrædet.6 Men hos monsr. Biel maatte jeg spiise hver dag friit, saa længe jeg vilde. Dette mælder jeg til disse honette gotfolks berømmelse, somviiste sig aldeles genereuse imod mig,baade da jeg reyste til Indien, og da jeg var kommen derfra igien. Deres nafn skal være i en velsignet ihukommelse«. Ægteparret Biehl, som Mesler her sætter et smukt minde, var kendte ansigter i det gamle København. Claus Biehl, der stammede fra Ostfris- land, fik i 1694 borgerskab i København som theskænker. Han drev samtidig vinhandel og vinstue i Fortunstræde 3. Han var en af de vin­ handlere Holberg nævner i »Den vægelsindede«, og i hans hus mødtes den selskabelige forening; Det pavelige kollegium. I disse møder deltog Holberg et par gange i 1719-20, og han overvejede da at bede kollegiet om at kanonisere Peder Paars. Nogle år senere skrev han en hel epistel om det muntre selskab (nr. 139). Claus Biehls barnebarn er forøvrigt Charlotte Dorothea Biehl; en af det sene 1700-tals mest litterære kvin­ der.7 Efter dette lille sidespring vender vi nu tilbage til Hans Mesler. Indtil nu var alt jo gået godt, men så skete der noget, som fik det til at sortne for ham! »Da jeg nyelig var kommet til logemente hos monsr. Conrad Døch- mand, arriverede mig en farlig casus. Vores ober-chirurgus paa voris skib, monsr. Johan Weyde, en sachser af geburt, havde efter voris an-

4 6