HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Ove Jørgensen Kort over København

Over selve København, dvs. byen inden for voldene, havde man allerede fraældre tid detaljerede kort,f.eks.Resens 1674 og Gottfried Hoffmanns 1687. Efter branden 1728 blev der 1742 påbegyndt en ny opmåling, og på dette grundlag tegnede Christian Gedde 1757 kort over byens 12 kvarterer og i 1761 et generalkort med eleverede bygninger.15 Hertil kom 1764 i Erik Pontoppidans Den Danske Atlas et kort over Die Konigl. Residentz Stadt Copenhagen im Grundriss. Det var derfor ikke nødvendigt for Videnskabernes Selskabs kortteg­ nere at foretage opmålinger inden for voldene. De foreliggende kort skulle blot reduceres i mål. Man må derfor undre sig over den helt for­ kerte form, som fæstningsanlæggene vedNyholmhar fået påTh. Bugges kort. Både Bugges ogWessels kort er forsynet med en nordpil i den stil, som anvendtes på renæssancens søkort.16 Kortene er tegnet i et retvinklet koordinatsystem med Rundetårn17 som nulpunkt for den geografiske længde. Der går 15 mil »paa een Grad« som er inddelt i minutter. Den geografiske bredde af Rundetårn er angivet til 55° 40' 56",medens bred­ derne iøvrigt er inddelt i kvarte mil. Der er - som det fremgår af Bugges kort - korrigeret for misvisningen (som dengang var større end nu).18Herved fremtræder den nuværende Østerbrogade fra Trianglen til Svanemøllen som gående i stik nordlig retning. På Wessels kort er der desuden en liste over »tegnenes udtydning« med forskellige slags bebyggelse, vandløb, veje og amts- og herreds­ grænser. Der er dog ikke angivet nogen grænse mellem Sokkelund her­ red og staden København, skønt staden omfattede et langt større areal end byen inden for voldene. Uden for byens tre porte på sjællandssiden var der, lige som i andre gamle købstæder-udstrakte jorder, der anvend­ tes af byens borgere til græsning for heste og kvæg og tildels til ager­ dyrkning. Først langt uden for byen nåede man de første landsbyer: Valby,Utter- slev, Emdrup, Gentofte og Ordrup. Kun Frederiksberg Mark strakte sig helt ind til Skt. Jørgens Sø. Mellem voldene og søerne måtte der af forsvarshensyn ikke være be­ byggelse, men lige uden for søerne var der uden for alle tre porte på sjæl­ landssiden siden renæssancen opstået »bymæssige bebyggelser« - for­ stæder. På Erik Dahlbergs kort over København 1658 kaldes de Subur-

56