HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Ove Jørgensen bium Occidentale (Vester Forstad), Suburbium Septentrionale (Nørre Forstad) og Suburbium Orientale (Øster Forstad).19Forstæderne er med deres danske navne (og eleverede bygninger) vist på Geddes kort 1761 og på Wessels kort 1766, men her dog uden navne. En af borgmestrene i København, H. C.Hersleb, var øjensynlig ikke til­ freds med, at man ikke på Videnskabernes Selskabs kort kunne se hele stadens udstrækning. I hvert fald lod han i 1770 fremstille et nyt kort over København »med omliggende Situationer. Tegnet efter beste Origi­ naller«. Kortet er uden nordpil. Den lodrette kortrand viser mod nord uden korrektion for misvisningen. Kortet er farvelagt, således at bygninger er lyserøde, vandarealer og nogle jorder er hvide, bl.a. Ryvangen, Brygger­ vangen og Rådmandsvangen. Disse vange er opdelte i navngivne agre og må have været dyrkede marker.Andre jorder er grønne, nogle kaldes Koppel og må have været anvendt til kobbelbrug, dvs. afvekslende dyr­ ket med korn og udlagt til græsning, medens Almindelig Fælled (nuv. Fælledparken) uden afbrydelse har ligget hen somfælles græsning. Ikke alle steder strækker kortet sig helt ud til stadens grænse. Først i 1771 blev der eftermagistratens ordre tegnet et egentligt matri­ kulært kort i 1:4.000 over Kiøbenhavns Jorder og Grunde uden for Sta­ den. Her var lige som på Herslebs kort angivet navnene på de enkelte jorder, og her kunne man følge grænsen mellem stadens jorder og de omgivende landsbyers jorder i Sokkelunds herred. På det gengivne udsnit af kortet omkring Vesterbrogade er på stræk­ ningen nærmest Vester Port vist vejens udformning efter Marmillods plan, og man ser broen over Rosenåen ud for Skt. Jørgens Sø. I øverste venstre hjørne ses afgrænsningen ved Sorte Hest af den ny landevej til Roskilde. Kortet omfatter kun sjællandssiden. PåAmager dannede Stadsgraven grænse, og uden forAmager port komman straks til de jorder, somhørte under landsbyerne Sundbyøster og Sundbyvester. De lave arealer langs stranden lå hen som græsningsarealer, som senere kaldtes Christians- havns Fælled og Amager Fælled. Såvel Resens somHoffmanns og Pontoppidans kort over København er karakteristiske ved, at de afsluttes med fæstningsværkerne, og ingen af korttegnerne har interesset sig for, hvad der lå uden for byen, men nu kunne Videnskabernes Selskab på sine kort vise, hvordan man kom til København.

58