HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Ove Jørgensen

De sjællandske alfarvejes og kongevejes historie og topografi i det 16. og 17. århundrede er udførligt behandlet af Alex Wittendorff. Fremstil­ lingen afsluttes med frigivelsen af kongevejene som overgang til vejre­ formernes ny chausseer. I det følgende skal der derfor kun knyttes enkelte bemærkninger til avenuernes status ved indledningen til vejreformerne 1761-64. På Th. Bugges kort er tilkørselsvejene vist med den signatur, som på de senere konceptkort er anvendt for landeveje: en dobbeltstreg med en punkte­ ret linie imellem. PåWessels kort anvendes som signatur for landeveje en dobbelt streg, hvor den ene linie er lidt kraftigere end den anden, medens »mindre ve­ je« angives med punkteret dobbeltlinie. 1. Tilkørselen fra Helsingør (Strandvejen). I sin beskrivelse fra 1757 af denAnselige StadHelsingøerved Øresund beretter præsten Ludvig Boesen om Helsingørs vej til København eller Kiøbenhavns Veyen,20 som han kalder den, at fra stenen 1 mil21 fra Kø­ benhavn (som ses på Wessels kort omtrent midtvejs mellem Skovsho­ ved og Charlottenlund): »...kommer man igiennem Vartow, forbi Bleg­ dammene, og Landsbyer, seer Alléer overskiære Markerne, og gaae ind i Skovene til Kongelige Sommer=Slotte«. Slottene var Charlottenlund og Jægersborg, men der var nu ingen landsbyer på denne strækning. Absalons Serridslev var forlængst for­ svundet. Når man havde passeret lystejendommen Hellerup, kom man ind på stadens jorder og kørte gennem Ryvangen forbi Bagernes mølle22 og traktørstedet Tuborg, kom over Rosbæk til »Blegdammene«, dvs. Vogn­ mandsvangen, Bryggervangen, Øster Græskobbel og til sidst et hjørne af Blegdams Fælled. Ved Trianglen og Sorte Dams sø nåede man Øster (Ports) Forstad.23 Gennem porten Østerport i voldene passerede man Kastellet Frede­ rikshavn og var så i den kongelige residensstad. Som den vigtigste tilkørsel fra Helsingør var Strandvejens rolle dog snart efter forbi. Da den første af de nye hovedlandeveje (Fredensborg­ vejen, se nedenfor under 2) var færdig, blev linieføringen for »den almin­ delige landevej fra Helsingør« ændret, således at vejen lidt syd for Nivå, mellem Kokkedal og Jellerød Gård, drejede ind i landet, indtil den kort før Usserød blev sluttet til Fredensborgvejen.24

6 2

Made with