HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Avenuerne til København kro fra denne tid.39Også denne vejlinie er angivet påWessels kort som Mindre vej. I Pionertiden nåede man ikke at få gjort noget ved Køgevejen, men straks efter sin overtagelse af vejarbejderne indstillede Generalvejkom- missionen, at man fra København skulle følge enten den daværende vej forbi Flaskekroen eller vejen gennem Hvidovre og Avedøre. Kongen valgte den billigste løsning, vejen forbi Flaskekroen. Flere strækninger var allerede afstukket og indgrøftet, da man fik betænkeligheder og er­ kendte, at det var bedre at lade vejen følge den ny Roskildevej til Klov­ tofte og herfra i lige linie mod Køge, og herved blev det.Den ny chaussee var færdig 1788.40 Ved at begynde Køgevejen i Klovtofte blev der ca. 1mil mindre vej at anlægge, men til gengæld blev turen fra København til Køge forlænget med ca. 1/2 mil. 7. Tilkørselen fra Dragør. I Hansetiden var Dragør en betydelig by, men den udviklede sig dog aldrig til købstad og fik derfor ingen landevej. Fra Sundbyerne var den oprindelige overfart til Sjælland. Senere var der overfart fra den nu forsvundne Brogade. På Sjælland lå færgestedet ved Gammel Strand ved Fortunen for enden afFærgestrædet, nuHøjbro Plads, fra stadens Øster Torv, det senere Amagertorv. Først i forbindelse med anlæg af den ny bydel Christianshavn blev færgefarten i 1618-20 afløst af »den store Amagerbro«, nu Knippelsbro.41 Vedmidten af 1700-tallet var stadsgraven byens grænse modAmager, og her lå byens fjerde port, Amagerport med accisebod. PåWessels kort 1766 ses disse lokaliteter og vejen fra Dragør gennem Hollænderbyen til Amagerport er vist som Mindre vej. 1 1771 tegnede T. Bugge et kort over nye vejes anlæg på Amager, men først i årene 1780-90 blevvejen fra Sundbyerne til Dragør udbygget som landevej. Den er dog indtegnet allerede på Videnskabernes Selskabs kort over Sjælland og Møn fra 1777. Vejen hedder endnu Amager Lan­ devej fra stadens nuværende grænse ved Følfodvej til den afbrydes af en af landingsbanerne i Kastrup Lufthavn. Stavemåden for Dragør uden afsluttende -r, som forekommer på flere af tidens kort, virker ejendommelig. Fejlen kan føres tilbage til Hans Lau- remberg (o. 1640) og Johannes Mejer (o. 1650), medens Marcus Jordan (1585) og hans efterlignere skriver Drakør i overensstemmelse med det

6 7