HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Ove Jørgensen Med nedsættelse af Generalvejkommissionen 1778 var man parat til for alvor at tage fat på de nye hovedveje til fremme af den indre sam­ færdsel, først de sjællandske:72 (København) - Klovtofte - Køge 1778-1788 (København) - Roskilde - Korsør 1779-1791 (København) - Roskilde - Kalundborg 1779-1793 (København) - Brøndsholm - Helsingør 1779-1793 (København) - Amagerbro - Dragør 1780-1790 (København) - Køge - Vordingborg 1793- Den 1. april 1783 fik kaptajn von Lemvigh instruks om opmålingsar­ bejderne på Fyn, men det er en anden historie.

HENVISNINGER OG NOTER 1. Ordet kongevej anvendes i forskellige betydninger: A. Om de særlige landeveje, som Fre­ derik II og Christian IV anlagde på de strækninger, hvor de ofte rejste og som kun måtte benyttes af kongen og de personer, der havde fået hans særlige tilladelse. Gammel Kongevej på Frede­ riksberg er den sidste rest af den ny »kongevej«, som Christian IV anlagde fra København til Roskilde i 1641-42, jfr. Alex Wittendorff, Alfarvej og Kongevej, København 1973, s. 164 og 274 ff. B. Om de nye hovedlandeveje, som anlagdes ved vejreformerne i slut­ ningen af det 18. århundrede, særlig om vejen København - Hillerød - Hel­ singør (i modsætning til Strandvejen). C. I folkemunde om de alfarveje, som forbandt kongsgårdene eller førte til vigtige overfartssteder, således i Vendsyssel, jfr. Bent Jørgensen, Sted­ navne og samfærdselshistorie, 1979, s. 31 ff, og på Fyn om vejen mellem kongsgårdene i Odense, Rugård og Hindsgavl, jfr. stiftamtmand Buch- walds indberetning 1795, Landsarki­

vet for Fyn, i modsætning til vejen Odense - Vissenbjerg - Middelfart, som skulle blive vejreformernes ny hovedlandevej. I Dyrehaven hedder vejen mellem Jægersborg og Eremita­ gen endnu Kongevej, og i Dragør fører Kongevejen til havnen. I 1764 omtal­ tes landevejen København - Køge som »den gamle kongevej«. Den hav­ de siden Valdemarstiden ført videre til Vordingborg og Gedser kongsgård, hvorfra der tidligt var overfart til Ro- stock. 2. Wittendorff, s. 244ff. 3. »...siden Ambrosius Stub (1705-1758) har man for spøg kaldt hovedstaden for Kongens København. Men det var mere end en spøg....« Steen Eiler Ras­ mussen, København, et bysamfunds særpræg og udvikling gennem tider­ ne, 1969, s.45ff. 4. Kancelliets brevbøger, 8. oktober 1585, Rigsarkivet. 5. Wittendorff, s. 199 og 288-89. 6. Ordet alfarvej kan føres tilbage til Jy­ ske Lov 1241 og er imiddelalderen det almindeligt brugte ord om offentlig vej. I købstæderne var Algade som re­

80