HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller

tion i så vel trafikal som hygiejnisk henseende gennem det gamle og tætte bylegeme. Denne gadeplanlægning var præget af de rette linier og en forkærlighed for diagonalgader. Som det vil fremgå af det følgende, formåede Ambt imidlertid senere i hvert fald delvis at tage hensyn til reaktionen imod disse planlægningsidealer. Ambt udarbejdede gadeplaner for en række delområder. Det største var de distrikter, der kort efter århundredeskiftet blev indlemmet i kom­ munen. Allerede før indlemmelserne effektueredes, var man begyndt at foretage opmålinger og udtænke nye vejforbindelser. I brokvartererne lå planområderne mere spredt: syd og øst for Gasværkshavnen ved Kal­ vebodstrand, Bryggervangen, Vognmandsmarken og villakvarteret ved Strandvejen (Ryvangen). I Voldkvartererne afsluttedes og tilpassedes den plan, der var blevet vedtaget 1872 og revideret 1885, ved detailpla­ ner for Østerglacis samt området mellemVester (H.C.Andersens) Boule­ vard og Hovedbanegården, hvortil sluttede sig vejforbindelser til en ny Langebro. Planerne omfattede således ubebyggede områder. Udvidelse eller anlæg af radialgaderne Strandvejen, Strandboulevarden, Aaboule- varden, Sønderboulevard, forlængelsen af Tagensvej og Nordvestvejen (Rantzausgade) viser dog, at man søgte at forbinde byens kerne med yderkvartererne, og antyder, at man tænkte i større enheder end der of­ ficielt blev udarbejdet planer for.11 Ambt arbejdede med byen som en helhed, selvom han ikke synes at have skabt en generalplan. Hensynet til helheden viser sig oftest i sager om enkelte spørgsmål eksempelvis placeringen af en skole eller en ga­ des bredde.Viljen til at danne sig et overblik fremgår ligeledes af, atAmbt i 1880-erne udarbejdede kort, hvor påtænkte og nyanlagte gader var indtegnet.12Fra 1890 foreligger flere »udkast til byens udvidelse mellem VesterVoldgade ogVesterKirkegård« signeret afAmbt, altså et eksempel på en plan, der omfatter dele af både vold- og brokvartererne. I det føl­ gende vil vi begrænse os til planlægningen af dette område. Ambts udgangspunkt var planerne for henholdsvis Stadens udenbys grunde og Fæstningsterrænet. Tilbage i 1857 havde Borgerrepræsenta­ tionen autoriseret en række kommunikationslinier udenfor demarka­ tionsterrænet, efter at to kommissioner havde overvejet sagen grundigt og sat den i forbindelse med de første kloakplaner. PåVesterbro drejede det sig om en vej fra det påtænkte torv (Vesterbros Torv) til Vesterfælled- vej samt, hvad der senere blev til Istedgade og en gade langs jernbanen (Sønder Boulevard). De to sidste var uden forbindelse med den indre by.