DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

102 Nutidsøjne er meget naiv, at gøre Direktionen begribeligt, hvilken Betydning dette Fag kan have for Børnene. Han skriver blandt andet: N y ttig m ener je g u nclerdan igst det v ild e væ re fo r H u se ts B ø r n at vid e Jo rd e n s I n d d e lin g og d et ene L a n d s B e lig g e n h e d m od d et andet, siden samm e k u n d e føres i B r u g i alle de H a n d e le r, som de overlades til. E n S ø m a n d læ g g er d en V e j an paa H a v e t, o g ik k e en anden , fo rd i d et L a n d , h a n sejler til, lig g e r saa o g ik k e anderledes im o d det L a n d , ha n sejler fra, eller og fo rd i et L a n d lig g e r i V e je n fo r ham , som han en ten m aa gaa fo ro v e n eller fo rn e d e n ; han ved, h v o r ha n er paa H a v e t, skjø n t V a n d o g H im m e l er til S yn e lig e alle S ted er, alene v e d H jæ lp af hans K v a d ra n t efter H im m ele n s eller S ø k o rt efter L a n d e ts S yn . K jø b - m a nd en, som g iv er d en sejlende Æ r in d e paa H a v e t og bestem m er tillig e d et S ted , han skal søge at lande, m aa, om ha n ik k e v e d L a n d e n e s B e ­ lig g e n h ed , enten b lo t g jø re efter, h v a d m an h a r g jo rt tilfo rn , eller og o rd in ere V a r e r en læ ngere V e j end behøves, ja let en um u lig , og altsaa m ed M ish a g og S ka d e lade sig rette a f en S k ip p e r eller C o m m is s io n a ire ; en F a b rik a n t, saavidt han k jø b e r den raa M a te rie og sæ lger den fo r­ fæ rd ig ed e, om han n a a r den E v n e o g V ittig h e d , at ha n baade form aar og forstaar den rette M a a d e a f begge, k u n d e ogsaa finde en Slags B r u g a f J o rd e n s K u n d sk a b . Desuden mener han, at det historiske om Landene og Stæderne vilde være heldigt her, da det kunde give Drengene noget at bestille og Stof til Samtale om Vinteraftenerne. Direktionen lod sig dog ikke overbevise af disse Grunde og vilde ikke tillade, at alle Drengene fik Geografiunder­ visning. Informatorerne fremkom nu med forskellige Forslag om, hvorledes denne udvidede Undervisning skulde gives, og udtaler samtidig Haabet om, at Direktionen saa vilde give dem Løfte om snarlig Befordring, „for at de duelige Personer (som vir­ kelig behøves her, om her skal være Velsignelse) ved Vakancer maa hige efter at blive placerede paa Opfostringshuset“ . Da der ikke blandt Informatorerne var Enighed 0111 , hvorledes Sagen bedst kunde gribes an, endte det med, at Hassing alene paatog sig Sprogundervisningen, hvorfor han fik 120 Bd. om Aaret foruden sin øvrige Løn. Men da han døde kort efter, overtog Børdam denne Undervisning, som han udførte med stor Dygtighed trods sit svage Helbred lige til sin Død (1768). Faa Maaneder før denne indtraf, bad han