DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

1 0 3

Direktionen om Tilladelse til at holde en Student til at hjælpe sig, da han har tilsat Helbred og Kræfter i 5 Aars Tjeneste. „De høje Herrer ved, hvor stor, ja fast utrolig Fremgang jeg har gjort i saa kort Tid med nogle raa og upolerte Drenge i Fransk, Engelsk, Hollandsk og Mathematik“ . Han fik Til­ ladelsen og desuden 30 Ed. i Tillæg for sin „Activité“ . Da Forstanderen gav Direktionen Meddelelse om „hans Yen og Paarørende“ , Informator Rørdams Død, foreslaar han til hans Efterfølger en Broder til den afdøde, der havde besørget Sprogundervisningen under Broderens Sygdom. Men Direk­ tionen henvendte sig til Professor Lous, da den ønskede en Person, der ikke blot havde studeret Teologi. Den tænkte sig, at naar de Drenge, der havde modtaget udvidet Under­ visning, ikke skulde blive begæret her i Byen til lange Rejser, skulde General Kommerce Kollegiet underrettes om, at der til „Commerciens“ Bedste var opdraget nogle Drenge paa Op­ fostringshuset, og anmodes om at anbringe dem. Lous anbe­ falede en Sprogmester Falck, der havde den sjældne Egenskab baade at have studeret og at kunne undervise i Navigation. Men da han stillede langt større Fordringer, end Opfostrings­ huset mente at kunne gaa ind paa, ophørte denne særlige Under­ visning, hvortil endnu kom den Grund, at Ryberg, der havde beskæftiget de fleste af disse Drenge, ligesom han personlig- havde overværet deres Eksamination, erklærede, at han under disse Tiders fredelige Konjunkturer ikke kunde faa dem an­ bragt. Det var saaledes ikke mange Aar, denne Foranstaltning vedvarede. Men at den dog har sat sig nogle Spor, kan man se af en Bemærkning, Viceraadnmnd Pontoppidan omtrent 30 Aar senere knytter til Omtalen af denne Sag, idet han siger, at adskillige af vore respektable Koffardikaptajner og andre kan takke denne Indretning for deres Velstand, som Stats­ minister, salig Grev Bernstorff understøttede, saa længe han var Præses for Stiftelsen. Den sidste Del af Bemærkningen er ikke helt korrekt, da Bernstorff jo ikke fratraadte som Præses før et Par Aar efter, at denne Undervisning var hørt op. Omtalen af Skolelivet kan ikke godt afsluttes, uden at der bliver talt om de Straffe, der blev anvendt paa Drenge,