DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

106 1 Ud. om Ugen. For samme Løn blev der ogsaa ansat en Mand, der skulde lære Børnene at spinde paa Haandten efter den sachsiske og vogtlandske Maade. Hørren skulde ellers forskrives i større Partier fra Riga; men for at Arbejdet kunde komme i Gang, laante Etatsraad Holmsted Stiftelsen en Maatte Rakitsker Hør og en Maatte Paternoster Hør, ialt 44 Lispund. Det varede ikke længe, inden Oplaget af Garn blev saa stort, at Direktionen besluttede, at der maatte sælges deraf til en Pris af 10 Sk. Strengen, dog ikke til Haand- værkere eller Vævere, da de vilde udsøge det bedste. Først i 1758 begyndte Drengene ogsaa at spinde Uld og lærte des­ uden at sortere, skrubbe, karte og vadske Ulden. Samtidig begyndte Lærredvævningen, idet der sattes en halv Snes Væver­ stole i Gang, ved hvilke en 60— 70 Drenge skiftedes til at arbejde. De fleste skulde væve groft Lærred til Skjorter og Lagener, men de Drenge, der „distingverede sig“ , skulde og­ saa lære at væve finere Ting. Til at forestaa Linnedvæv­ ningen antoges Mester Heitman fra Bielefeldt, der fik fri Bolig for sig og sin Hustru, Brænde, Lys og 100 Rd. Der er i det foregaaende fortalt, hvor uheldig Direktionen var med dette Ægtepar, der var hengiven til Drik og engang nær var bleven Skyld i, at Opfostringshuset var gaaet op i Luer. Han fik dog Tilladelse til at beholde sin Stilling, men maatte flytte ud af Stiftelsen. Han lønnede kun daarligt Direktionens Overbærenhed; thi næppe et Aar efter indberettede Forstanderen, at han havde begaaet Utroskab ved at tage 187 Strenge Hørgarn og pant­ sætte paa Assistentshuset, hvorfor han straks blev afskediget og en ny antaget, der hed Dreyzettel. Allerede inden den Tid havde Forstanderen faaet Ordre til at gøre Beregning over, hvorledes Lærredfabrikationen betalte sig, og da det heraf viste sig, at Opfostringshuset vel intet direkte Tab havde, men at det fabrikerede Lærred alligevel var alt for dyrt, idet det kunde købes anden Steds for den halve Pris, lovede Ju- stitsraad Holmsted som sagkyndig paa dette Omraade at undersøge Forholdene og mulig fremkomme med Forslag til Forbedring. Holmsted, der var Raadmand og Komitteret i General Lands Økonomi og Kommerce Kollegium, var fra