DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

128 thi i E fteraaret 1770 var der efterhaanden over 100 Drenge syge, hvoraf 13 døde. Direktionen blev naturligvis ængstelig over disse mange Dødsfald og „ellers existerende besynderlige Svaghed paa det ellers sunde og luftige Sted“ , hvorfor den atter paaminder Forstanderen, Lægen og Lærerne om at have Opsigt med Børnenes Diæt og alt, hvad der angaar deres P leje. D e skulde jævnlig med hinanden overveje, hvad der var at gøre. A f en Indberetning fra Jensenius ses det, at det særlig har været Tyfus, der i disse A a r grasserede ikke blot i Opfostringshuset, men i hele København. Han taler om „en hidsig F eber med Raserier og mange andre henhørende T il­ fælde. H os nogle har den været petechiferende, det er en Springelfeber uden Pletter, og hos andre har den været pete- chial, det er en virkelig Springelfeber, ikke alene med sorte Pletter, men og med store sorte Stribler over Legemet. H os nogle har kompliceret sig en Guulsot, som endnu har gjort Sygdommen vanskeligere, hos andre en stærk Diarhoe, der som tiest i denne Svaghed er dødelig; hos andre har ind­ fundet sig stærke Convulsioner med Skriig og virkelig Slag, som næsten altid uden Exception i denne Tilstand er Dødens F orhud .“ Naar Mortaliteten ikke har været større end som anført, mener han, „at man næst den Allerhøjestes syvnlige Beskjærmelse maa tilkjende den de ypperlige og gode A n ­ stalter der paa Stedet, da ellers sædvanlig i denne yderlig farlige Sygdom hver 2de eller 3de bliver et Offer for D øden .“ Sygdommen begyndte paa Kvæsthuset i November 1768 og bortrev der et stort Antal, siden har den flyttet sig om i Byen og i dette E fteraar dræbt over 100 paa Børnehuset. Han mener derfor, at Smitten ikke kan tillægges nogen A a r- sag i Stiftelsen selv, men er kommen ind udefra og ikke kan forebygges ved menneskelig Forsynlighed. Men han raader dog til, at Børnene faar flere Gangklæder at skifte med, og at der vaages over den strengeste Renlighed, da han mener, at urene Klæder befordrer Smitten, og endelig beder han om, at ingen Dreng lægges ind uden Sundhedsattest fra ham eller efter Omstændighederne fra Kirurgen, „da Erfarenheden dag­ lig lærer, at ofte svage, usunde og utrivelige Børn ind­ kommer“ .