DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

131 Livets Krav medførte dog snart nogle Forandringer i Fundatsen, af hvilke den første fandt Sted straks efter, at ~de første Drenge var bleven konfirmeret, da det viste sig, at det ikke var nemt at faa dem anbragt, naar der skulde be­ tales 50 Rd. for hver, hvorfor Kongen allerede 17. Maj 1757 gav Tilladelse til, at denne Bestemmelse bortfaldt. Og da det ikke hjalp tilstrækkeligt, skete der nogle A a r senere (23. Novbr. 1767) endnu den Forandring, at det blev tilladt at overlade Opfostringshusets Drenge til enhver Haandværker, der forlanger dem, saa at de for Fremtiden maa blive oplært i enhver Profession. — V ar der saaledes aabnet en videre Mark for Drengenes Anbringelse, saa var til Grengæld den Ret, Fundatsen gav dem, til selv at vælge, hvad Stilling de vilde i, bleven begrænset allerede nogle A a r i Forvejen. Det var nemlig hændet, at nogle Drenge havde vist sig aldeles uskikkede til det A rbejde, de selv havde valgt, og at andre aldeles ikke havde vist særlig Lyst til noget bestemt, hvorfor en D el Drenge i lang Tid var falden Stiftelsen til Byrde. Direktionen bestemte derfor, at de Drenge, som havde Lyst til en af de efter Fundatsen tilladte Haandteringer, skulde ogsaa i Fremtiden anbringes efter deres Ønske, hvis det var muligt, og hvis de var skikket dertil. Ellers maatte Direk­ tionen sørge for dem, som fornuftige Forældre sørger for deres Børn, og sætte dem til saadanne Folk, hvor de kan „lide vel og lære det, de i Fremtiden kan fortjene deres Ud­ komme med“ . D og vil Direktionen ikke tvinge nogen Dreng at „fare til Skibs“ , naar han har Frygt for Søen. De Folk, der modtog Drenge fra Opfostringshuset, tik et trykt Adkomstbrev med Direktionens egenhændige Under­ skrift og Stiftelsens Segl. D e maatte forpligte sig til at om- gaaes Drengene paa en „kristelig og skikkelig Maade“ , og de maatte ikke skille sig ved dem uden at give Direktionen Meddelelse derom. Det hedder nok i Fundatsen, at Drengene skulde op­ drages saa haardt, at de maa anse enhver „Employ og Con- dition“ for en Forbedring i deres Kaar. Men naar man ved, hvilken Behandling Lærlinge dengang ofte var udsat for, da skønner man, at det ikke altid var muligt at holde denne Be- 9*