DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

133

d e r lø b e r a f L æ r e , f o r d i de e r f o r u n g e , n a a r de s k a l væ lg e d e re s fre m t id ig e S tillin g . Skylden var naturligvis ikke altid paa Drengenes Side, og der er ikke faa Eksempler paa, at Drenge har søgt T il­ flugt og fundet Medhold paa Opfostringshuset, naar de er bleven slet behandlet. Undertiden er en Mester bleven kaldt ud og af Forstanderen i Informatorernes Nærværelse foreholdt, at han for sin al for haar de Medfart fortjente at blive an­ klaget for Retten, og engang, da en Mester havde „fodset“ en Lærling saaledes, at han ikke kunde holde sit Vand, blev han indstævnet. Det laa ogsaa Direktionen paa Sinde, om Drengene lærte noget forsvarligt, hvilket kan ses af en Ud­ talelse fra 1766, hvori det hedder, „at det herefter maa blive en Hovedsag at observere, samt at tage al Præcaution der- udi, at de Drenge, som overlades en og anden Mand, ikke maa sendes nøgne tilbage til Opfostringshuset, efter at de i 2 å 3 A a r har gaaet hos dem og slidt deres Klæder, item at Drengene blive holdt til at lære deres Profession ligesom andre Læredrenge“ . D er er ikke Grund til at antage, at Opfostringshusets Drenge har været mere ustadige end andre Læredrenge, og at der næsten hvert A a r var en eller anden, der skejede ud af de 30— 40 Drenge, der blev konfirmeret, det kan egentlig ikke overraske. En meget uheldig Bestemmelse var det, at de skulde staa i Lære, til de var 24 Aar. Dette fik D i­ rektionen til sidst ogsaa Ø je for, men fik det ikke ændret, da den kort efter ophørte at eksistere. Dette fremgaar af en Opfordring til Forstanderen om at afgive en Erklæring, „om der ikke kunde findes M iddel for de Drenge, som fra Op­ fostringshuset bliver overladt til adskillige Haandværker, at de dertil kunde bekomme mere Lyst til at vedblive samme end Erfarenhed hidtil har udvist. Da nu Læretiden ved ad­ skillige Professioner er different, saasom 3, 4 og 7 Aar, kunde det hænde sig, at om en af bemeldte Drenge kom til en P ro­ fession, hvor Læretiden er kort, da han dog efter Fundationen maa gaa til sin A lders 24 Aar, førend han 'm aa blive gjort til Svend, kunde hans Lyst til sit A rbejde fragaa ham og han derved komme i Vildfarelse, og saa meget mere, om han