DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

140 ogsaa vil bestemme, hvorledes de skal udstyres. Men Direk­ tionen svarede, at da det stred mod Fundatsen at udlevere Drenge til saadant Brug, vilde det kun ske efter udtrykkelig kongelig Ordre, og en saadan blev ikke udstedt. Skønt der staar i Fundatsen, at det var tilladt at an­ bringe Drengene, naar de havde fyldt 12 A ar, skete det næsten aldrig, ja , Bestemmelsen blev helt ophævet. D a By b erg, som stadig tog en stor D el Drenge i Tjeneste paa sine Skibe, engang forlangte 2 Drenge, som han skulde bruge straks paa et af Skibene, og der ikke var nogen konfirmeret Dreng ledig, blev det bestemt, at ingen af Drengene rnaatte blive overladt nogen til lange Bejser uden først at være konfirmeret. Og da Direktionen i 1765 modtog en Skrivelse fra Gen. Land. Økon. Kommercekollegium, om ikke Justitsraad Classen, som vilde anlæge en Fabrik a f „haute og basse L isse“ , kunde faa 6 å 8 Drenge fra 12— 16 Aar, blev dette afslaaet, da de vilde blive forsømt i deres Kristendoms Undervisning. Ellers var der intet, Direktionen ønskede hellere, end at faa Drengene anbragt netop paa Fabrikker. D a Kancelli- raad Otte i Eckernførde engang spurgte, om han til Paaske kunde faa nogle Drenge til sin „Uldmanufaktur“ , svarede Bernstorff egenhændig, at han gjorde sig en særdeles Fornøjelse a f at betro ham lige saa mange af disse Børn, som han for­ langte, og mange a f de indkaldte eller indvandrede Fabrikanter havde stadig Drenge fra Opfostringshuset i Lære. Blandt dem træffer man ofte paa Garver Perriards Navn, fordi der næsten altid var Ufred mellem ham og de mange Drenge, han havde fra Stiftelsen; han var en a f dem, der aarlig fik mange Penge fra Kommercekollegiet for at oplære danske Lærlinge i sit Haandværk, hvad han ikke synes at have været særlig skikket til, lige saa lidt som hans Slægtning Auban havde været det, selv om det maaske nok er Overdrivelse, naar 2 Drenge, der var løben fra ham, fortalte nede i Holbæk, at de maatte ride Træhest, ved hvilken Lejlighed de havde Træ­ klodser paa Benene; thi Direktionen dømte dem, da de kom tilbage, til Skoleret, den ene oven i K øb e t 3 Gange, fordi han var den „haardnakkeste“ i Ondskab. Engang sendte han 5 Læredrenge tilbage til Opfostrings-