DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

142

ik k e v a r n o g e n M e s t e r h e rh je m m e , d e r k u n d e u d d a n n e d e m y d e r lig e re . S e lv e fte r a t D r e n g e n e v a r k o n firm e re t o g s a t i L æ r e , s k u ld e de a f d e m , d e r v a r h e r i B y e n , k o m m e u d p a a O p ­ fo s trin g s h u s e t t i l K a t e k is a t io n en E ft e r m id d a g o m U g e n . D is s e E ft e r m id d a g e lø b n a t u r lig v is ik k e a lt id f r e d e lig t a f, d a d is s e s to re D r e n g e o fte v a r v ig tig e o v e r f o r d e sm a a , o g d e re s V æ r d ig h e d ik k e t illo d d e m a t ta g e m o d Ir e t t e s æ t t e ls e r a f In f o r m a t o r e r n e . S a a le d e s b e re tte s d e r o m e n L æ r li n g p a a 1 7 1/ 2 A a r , d e r b le v ir e t te s a t a f A a lh o lm f o r s in V ig t ig h e d , h v o r f o r h a n g a v s ig t i l a t b a n d e o g ra a b e , a t h a n æ s tim e re d e ik k e en S tu d e n t. A a lh o lm s e n d te en K la g e t i l D ir e k t io n e n , h v o r a f m a n s e r, a t t id lig e r e E l e v e r o fte k o m u d o g f o r a a r - s a g e d e U o rd e n . Som det kan ses af flere i det foregaaende nævnte T il­ fælde, opgav Opfostringshuset nødig sin Bestemmelse med Drengene, og det kan kun ses som et Udtryk for Utaalmodig- hed, da Direktionen engang i Anledning af en Dreng, der ikke vilde „g jøre god t“ i nogen Stilling, resolverede, at han maatte løbe, hvorhen han vilde, ligesom andre Drenge, der var overladt til Folk, der ikke kunde tugte dem, maatte skøtte sig selv i Fremtiden, da Direktionen slet ikke efter Fundatsen skulde befatte sig med slige Drenges Korrektion. Men dette fik slet ingen praktisk Betydning; thi denne B e ­ stemmelse blev i hele denne Periode aldrig gjort gældende mere end denne ene Gang. D er blev ogsaa som R egel holdt strengt paa, at Drenge, der var indlagt paa Stiftelsen, ikke kunde tages ud igen af deres Slægtninge, og en Kone, der gik til Kongen med en Ansøgning om at faa sine 3 Sønner taget ud, fik A fslag. D og er der nogle Eksempler paa, at der er bleven udleveret Drenge derfra, naar deres paarørende har godtgjort, at de selv kunde forsørge dem, og da engang en a f Informatorerne var bleven fornærmet a f en Drengs Eorældre, blev det bestemt, at hvis dette gentog sig, skulde vedkommende Forældres Dreng fjernes fra Stiftelsen, hvis han ikke havde været der et helt Aar. Justitsraad Neergaard fra Svenstrupgaard reklamerede i 1764 en Dreng, som In for­ mator Rørdam skulde have praktiseret ind paa Opfostrings