DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

146 overdraget Sorgenfri, laante mod Pant i Slottet og under kongelig Garanti 8000 Rd., der blev staaende nogle A a r efter hendes Død, indtil Kongen 1768 betalte dem, efter at E jen ­ dommen var overdraget Gehejmekonferensraad Desmerciers. D er var flere Fabrikanter, der laante a f Stiftelsens Penge, saaledes Pullich paa Østergade 6000 Rd., Landré paa V ester­ gade 6000 Rd. og den engelske Sæbefabrikant Thomson paa Kristianshavn 4000 Rd. Undertiden døjede de med at svare Renterne, hvorfor Opfostringshuset et Par Gange maatte sætte deres Gaarde til Auktion. Saaledes lod det baade Landrés og Thomsons Gaarde bortsælge og slap fra det uden Tab. Thomson skyldte ganske vist endnu 12000 Rd., som han havde faaet efter Kongens Ønske, men heldigvis mod kgl. Garanti, saa Statskassen kom til at betale dem. I Begyndelsen var Direktionen i den Grad bange for at udlaane Penge i Landejendomme, at den afslog at anbringe 3000 Rd. i en E jendom i Lyngby paa 19 Tdr. Hartkorn, skønt Bygningerne alene var forsikret for 2800 Rd., fordi den ansaa det for usikkert. Og da Collin ønskede at laane 4000 Rd. i sin Gaard paa Frederiksberg, turde Direktionen kun laane ham 3000 Rd., da Gaarden laa uden for Byen, først i 1768 fik han endnu 2000 Rd. Men netop dette A a r blev det besluttet, at herefter skulde Udlaan helst ske i Jorde­ godser, da disse gav størst Sikkerhed. Dette fik aldrig nogen Betydning; thi de følgende A a r anbringes der stadig Penge i en Del københavnske Ejendomme og derimod næsten aldrig i Landejendomme. Det vilde blive for vidtløftigt at nævne alle, der laante Penge i denne P e rio d e ; men det anførte vil være tilstrækkeligt til at vise, at Folk ofte henvendte sig i til Opfostringshuset om Laan, fordi det var almindeligt bekendt, at Stiftelsen var godt paa V ej til at samle sig en stor F o r­ mue. Da Forordningen om Ekstraskatten udkom 1762, der paalagde alle Personer over 12 A a r en A fg ift af 8 Sk. om Maaneden, fandt Direktionen det derfor rigtigt, at denne A f­ gift blev svaret for alle de Drenge paa Stiftelsen, der havde den befalede A lder, „skjønt Opfostringshuset vel er et pium corpus og saadanne Stiftelser alletider forhen have været exciperede fra alle Onera og Contributioner, siden det ej kan