DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

4

fjærnestfe Egne og bringe fremmed Guld til Landet. (Se allerede „Den politiske Kandestøber“ 2. Act 2. Scene, hvor Gert Bundt- mager mader til Kompagniers Oprettelse paa Grønland og Straf Davids, medens Frands Knivsmed holder for, at den indianske Handel overgaar alt i Vigtighed.) Sagk}rndige mener, at dette er den svageste Side ved vor berømte Statsmands Virksomhed, idet den kunstige Opelsken af danske Fabrikker kostede Staten mange Penge og snart viste sig at være ganske forfejlet. Det vilde være trist, om Opfostringshusets Tilblivelse alene skyldtes Theorier, der forlængst er forladt af alle, og at Stif­ telsen saaledes stod som en kuriøs Levning fra den Tid og de Forhold, vi kender fra Holbergs Komedier. Dette er heldigvis ikke Tilfældet. Man behøver ikke at have givet sig meget af med Bernstorff for at faa Øje for hans menneskekærlige Sind, der var fuldt af Medfølelse mod alle, der led Kød. Om det nu er denne naturlige Godhed, befrugtet af Tidens humane Tanker, der er den første Bevæggrund for ham til at oprette Opfostringshuset, eller det er hans Iver for at uddanne danske Fabrikanter, vil det være ørkesløst at for­ søge paa at udrede. Men sikkert er det, at ikke blot Gentoftestenen, men ogsaa denne Stiftelse staar som et blivende Æresminde for den Mand, paa hvem det Ord er bleven anvendt: Moerorem minui, clolorem non potui, nec si possem vellem. 2. F O R B E R E D E L S E R . Hvor Bernstorff har hentet Ideen til sin Stiftelse, kan ikke siges; men det laa i Tiden. Franckes Vajsenhus i Halle havde ynglet, og Opdragelsesanstalter skød op baade i den prote­ stantiske og i den katolske Verden, saaledes blandt Janse- nisterne i Frankrig. En Embedsmand paa Opfostringshuset udtalte 5 Aar efter Bernstorffs Død, at det var Kongens Ønske, at denne Stiftelse skulde svare til en Del af Tysklands og Frankrigs offentlige Indretninger for Ungdommen. Men der siges ikke, om en bestemt Anstalt har været Forbilledet, hvad ikke synes at have været Tilfældet.