DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

4 0

ofte er til Byrcle. F ra R ibe skriver Stiftsbefalingsmand H o lste jn : „F ra Landet er der ingen; enhver fornuftig Land­ mand eller Godsejer holder nøje over saadanne Drengebørn og dem indfører i sin Reserve R olle fra 9 A ars Alderen. Særlig paa denne Egn. der grænser til det slesvigske, er der Mangel paa ungt Mandskab paa Godserne.“ F ra Bøvling Am t i Vestjylland meldes, at der er næppe Mandskab nok til at holde Soldaterlægderne vedlige, da saa mange dersertere til Holland og Holsten, hvortil Kvinderne ofte rejser i F o r­ vejen for at skaffe dem Plads. F ra Skive Am t fortælles det samme. Mangelen paa Bønder er saa stor, at man maa lade Drenge overtage øde Fæstegaarde. F ra Bøstrup paa Sjælland skrives, at det var heller at ønske, at der blev givet Drenge og ungt Mandskab, da her er saa stor Mangel. Endelig hører man fra Gunders- løvholm, at derfra er ingen Drenge at faa, „siden saadanne ved Godserne og for Landmanden er saa fornødne at con- servere og beholde som Guld, Sølv og Ædelstene, ja det vilde være ganske stridig og ingen Connection have med Land­ væsenets Natur og Beskaffenhed, 0111 man blotter sig for deslige Drenge, som kunne forhaabes til Bondearbejde at naa i Fremtiden de udfordrende Kræ fter, da Bønderne uforbi- gængeligen maa have sundt og dygtigt Mandskab til sin T je ­ neste, og Proprietærerne maa se at faa saa mange som mulig til de ledige Gaarde og Landmilitsen. Hans H erre vilde for nogle A a r siden hverve 100 Drenge og bød 20 Rd. Hverver­ penge for hver, men har endnu ingen faaet.“ Dette sidste minder om, at det netop ved denne T id (1753) blev tilladt paa visse Betingelser at overlade til Proprietærerne de Børn, der forsørgedes under Konvent- eller Børnehuset. Paa den Maade kunde det fattiges Væsen, der i København havde 600 Børn at forsørge, blive skilt ved c. 150. Dette fandt virkelig Sted, idet enkelte Godsejere benyttede sig heraf. A f alt dette vil det være klart, at Opfostringshuset ikke kunde vente særlig mange Drenge fra Landet. D et behøvede dog ikke at være bange for, at ikke alle Pladser skulde blive belagt, thi endnu inden Direktionen i de Berlingske og Høpfnerske danske og tyske Aviser havde ladet bekendtgøre, at man var begyndt