DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

4 6

paa Drengene, naar de glade Vindere hævede deres Penge. I vore Dage er det yderst sjældent, det falder nogen ind at ofre en lille D el af Gevinsten, og derfor betaler Lotteriet nu 840 K r. om Aaret, som bliver fordelt mellem de trækkende Drenge. F ra første Færd blev det Praksis, at Drengenes Penge sattes i Stiftelsens Kasse, hvor de bar Renter, indtil de ved Børnenes Udgang a f Stiftelsen blev overgivet deres paarørende. Senere skulde de staa, til Drengene bavde ud­ lært, og saaledes er det endnu. Disse „kongelig alene priviligerede Lotterier til nødlidende National Børns Opdragelse“ , som det officielle Navn var, lyk­ kedes over al Forventning, saa at Opfostringsbuset snart be­ gyndte at samle Formue. T il de 10 første Lotterier brugtes den oprindelige Plan, bortset fra nogle temmelig ubetydelige Ændringer. Men fra det 11. Lotteri fulgtes en ny Plan, hvorefter Fordelen vilde blive endnu langt større. A llerede 1762 bavde Direktionen nemlig forhandlet om Nødvendigheden a f at indrette en ny Plan, der kunde give mindst 36000 Rd. om Aaret, for at der kunde blive samlet en Kapital paa 400000 Rd., som Opfostringsbuset kunde bestaa ved efter Privilegiets Ophør. Baumgarten, der var et klart Hoved, og som meget gærne vilde gøre sig gældende, udarbejdede den ny Plan, der blev benyttet ved de følgende Lotterier og viste sig at være meget fordelagtig, idet den gav et Nettoudbytte paa indtil 70000 Rd. om Aaret, skønt Loddernes Antal var sat ned til 20000, hvor­ over Direktionen blev saa fornøjet, at den forhøjede baade Collins og Baumgartens Gager. Forøvrigt forvoldte Lotterierne mange Bryderier, og deres Anliggender optager en betydelig D el af Direktionsmødernes Forhandlinger. D er var bestemt, at Collin skulde aflægge Regnskab for hvert Lotteri inden 6 Maaneder efter dets Fuld­ endelse. Men allerede med det første Lotteris Regnskab trak det saa længe ud, at ban maatte bede om endnu 6 Maaneders Henstand, hvad der endda ikke engang slog til. Med Datidens Meddelelses- og Befordringsmidler kan man nok tænke sig, at Forretningsgangen maatte blive langsom og besværlig, og det var ikke muligt at faa Kollektørerne til at indsende Pengene til rette T id trods de skarpeste Formaninger. D et hændte

Made with