DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

57

kom ud med en Gevinst paa 10 Ed., vilde han forny den; men saa opdagede Collin, at den var falsk. Forstander Broust fik af Direktionen Ordre til at anklage Oldenborg for crimen folsi , og han maatte a f Opfostringshusets Kasse betale i F or­ plejnings- og Yaretægtspenge for Arrestanten 2 Mk. 8 Sk. om Ugen, indtil Dommen faldt. Dette skete den 23. Septbr. og lød paa, at Falskneren skulde „miste sin Haand, Æ re og B oeslod “ . Denne liaarde Dom blev dog betydelig formildet; thi, „ford i han var ung og havde gamle Forældre, og da han aldrig havde haft i Sinde at fornærme Lotteriet, og han kun havde laant 9 Mk. paa Sedlerne, blev han benaadet til at arbejde 2 Maaneder i Kastellet.“ Det fremhæves ogsaa under Sagen som en formildende Omstændighed, at han havde til Hensigt at overrække Kongen det omtalte Skrift. D a Lotterierne lykkedes saa vel, at Opfostringshuset be­ gyndte at samle en Formue, er det rimeligt, at det ønskede at faa Privilegiet forlænget saaledes, at det kunde faa dannet et saa stort Grundfond, at dets betryggede Eksistens derved for bestandig blev sikret, hvad Direktionen, som tidligere for­ talt, alt længe havde haft sin Opmærksomhed henvendt paa. Det lykkedes virkelig at faa Privilegiet forlænget med endnu 10 Lotterier foruden de først bevilgede 20. Og hermed gik det saaledes til. I Aaret 1762 føjede Bernstorff Stillingen som Præses i Direktionskommissionen for Fattigvæsenet til sine mange andre betydningsfulde Hverv. „Hans fint medlidende Hjærte mod de fattige fortjente, at han blev Præses for Fattigvæsenet i Danmark“ , siger Hübner i den Sørgetale, han holdt over Bernstorff i det kgl. Landhusholdningsselskab 1772. De Midler, Fattigvæsenet havde at raade med, var Ben­ terne a f Kapitaler, hvoraf dog en Del var gaaet til Grunde under Belejringen 1658 og Ildebranden 1728, milde Gaver og Tavlepenge, medens der ikke hidtil havde været paalignet nogen egentlig Fattigskat. Den saakaldte Direktionskommission administrerede „det fattiges Væsen“ her i København gennem Konventhuset. Dette laa paa H jørnet af Silkegade og Pilestræde og kaldtes ogsaa Silkehuset, fordi der havde været en Silkefabrik. Kristian IV