DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

73 Mælk. Informatorerne siger, at det er i Henhold til deres Ed, at Klagen fremkommer, og tillige for at undgaa „saa mange umyndige Børns Sukke, som ellers vilde komme over os til Forbandelse fra deres himmelske Fader, om vi herudi vare efterladende“ . Bernstorff blev herover saa vred, at han kaldte Spisemesteren for sig, satte ham stærkt i Bette og truede ham med, at han straks skulde jages af Opfostringshusets Tjeneste, hvis han ikke i Fremtiden behandlede Børnene for­ svarligt. Til Gengæld klagede Spisemesteren over en af In­ formatorerne, at han søger at „komme Oprør af Sted“ , og Forholdet blev ikke bedre. Da der stadig fremkom nye Klager, bestemte Direktionen, at Forstanderen selv skulde være til Stede ved Maaltiderne for at se, om Maden var forsvarlig, da Tilsynskvindernes Angivelser ikke var tilforladelige; paa den Maade haabede den at kunne blive fri for slige Klager og Fortrædeligheder, hvad den naturligvis ikke blev, lige saa lidt som Forstanderen i Fremtiden hver Dag overværede Spis­ ningen, hvilket kan ses af, at han flere Gange i Aarenes Løb fik dette Tilhold, naar der var noget galt. Yidere hyggeligt har der ikke været ved Middagsbordet, hvad man kan se af et Forslag, Informatorerne indsendte til Forstanderen om at faa Maden anrettet paa en heldigere Maade, end det hidtil var sket. Man kan heraf se, at naar Drengene var kommen til Bords, begyndte nogle af dem, der kaldtes Adjuncti, at bringe Maden i flade Tinfade den lange Vej fra Køkkenet, der var nede i Kælderen, op til Spisestuen, der var i anden Etage.Paa den Maade gik der næsten en halv Time, indenalle Fadene var bragt op, der var bleven spildt en stor Del af Maden paa Trapperne, hvor der ofte fandt stor Uorden Sted, fordi der var en saadan Træk, at Informatorerne ikke kunde udholde at være der, og desuden blev Maden ganske kold under den besværlige Transport og lange Ventetid. Naar Drengene saa endelig fik Lov at be­ gynde, har de næppe faaet Bordbønnerne læst og sat sig ret til Bords, „før de alle paa engang og i største Skynding be­ gynde med at kappes og hartad at trættes med hinanden om at faa de første, største og fleste Skefulde, anden Aarsag, end at de ved at se saa liden en Portion for

vist nok ej