DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

77 Stykket, ikke holdt sig Aarhundredet ud, vedblev Drengene at bære grønne Uniformer, „dunkelgraa“ Konfirmationskjoler og Knæbukser til nogle Aar ind i næste Aarhundrede. 10. D E T D A G L I G E L I Y . Om Forstanderen hedder det i Reglementet, at han „stedse fra Morgen til Aften skal være i Huset til Stede og have med alle Ting saadan Tilsyn, som en Forstander bør og tilkommer“ . Da han tillige var Bogholder og Kasserer, fik han saa mange forskelligartede Forretninger, at han ikke fik Tid til at beskæftige sig videre med Drengene. Skolen havde han ikke det mindste at gøre med, og pædagogisk Ind­ sigt behøvede aldeles ikke at være Forudsætning for hans Virksomhed. Han skulde først og fremmest være en dygtig Regnskabsfører og en praktisk Forretningsmand; helst burde han tillige have Sans for Orden og Renlighed, samt Evne til at omgaas Mennesker. Han skulde forstaa sig paa at købe Uld og Hør, at bedømme Lærred og Klæde, og han skulde vide, naar det var fordelagtigst at gøre Indkøb af Rug og Smør, Brænde og Tørv, men om han forstod sig paa Børn, derom blev der ikke spurgt, deres Opdragelse var overladt til Informatorerne. I Reglementet staar der nok, at de to Haandværksmestre, der forestaar Linned- og Klædefabrikken, sammen med deres Hustruer skal have hver den halve Del af Drengene under deres Opsyn; men saaledes blev det aldrig, hvad der var meget heldigt, da de Haandværksmestre, der i disse Aar ledede Fabrikkerne, var ganske uskikkede dertil. Havde nu Forstander Knud Broust alle disse Egen­ skaber? Skønt det i denne Periode er noget vanskeligt at faa rigtig fat paa hans Personlighed, da han efter Tidens Skik indsvøbte sine Meninger i et sammenfiltret Væv af under­ danige og sirlige Vendinger, naar han henvendte sig til den fornemme Direktion, der styrede Stiftelsen ikke blot af Navn, og som lededes af Landets mægtigste Mand, ser man dog bag alt dette en Mand, der har en Mening, og som med Be­ stemthed og Hensynsfuldhed holder det store Maskineri i

Made with