4959707087

Livsfare, idet han lagde sig ned paa Jorden rfor. at se, om der Lunde ydes Hjælp, og var nær styrtet i Vandet, hvis ikke Kjøkkenmesteren havde grebet ham ved den højre Haand1). Rantzaus Lig. blev »med stor Procefi om høy Lius Dag« ført til hans Gaard i Kjøbenhavn, og ved hans Ligbegængelse, som nogle Uger efter fandt Sted »med Stor ProceC« i Nikolaj Kirke, var Hans.Maje­ stæt med den kongelige Familie tilstede-). Kongen, der1 2 3 4 5 . 2) Wolf og Hofman, a. St. — Anna Katharina, der dode den 20. August 1638 af Sorg over siii Fæstemands Bortgang, antages at være Forfatterinden til det i Peder Sy vs Yiser, Udg. 1787, S. 729—732, optagne Sørgedigt, i hvilket Begyndelsesbogstaverne af hvert Vers danne hendes Navn, og som lyder saaledes: ; 1. Aid verdslig pragt, Med ald sin herlighed, Er snart ombragt. Det maa jeg give magt, O g' forandret til fortræd: Thi den som meener i aar, At han staar, Om han end frygter GUd, Kand dog snart faa bud, At han skal herfra, Lade glæden staa, Hvad er da verden at lide paa? ■ 2. Nu stod jeg vist ,med glæden i min haand, O JEsu Christ, Hvor snart er glæden mist! O hvor skiørt er lykkens •baand! Jeg meente det holdt fast, .Men det brast, Udi et øye- blik, Fik strax en anden skik; Aid min fryd og skemt, Hastelig blev temt, Og som en syvn forglemt. , . , ... ; 3. Nu var fast tid, At glemme ald min sorg, Nu slog jeg lid, At lykken var mig blid; O Fortuna du falske borg. Jeg efter lians villie fand, Fanged an med fryd igien,, Og, jage sorgen hen, Da kom stor ry, Over land og by, At miri sorg angik paa ny. 4. Aid lyst foor lien*, Aid verden blev mig leed, Ey verdslig ven kand rejse mig igien, Dødsens pile slog. mig ned: Thi den jeg havde ret kier, Og var værd, At holdes for en ven, Tog døden pludslig hen,. At jeg unge biood Miste strax mit mood, Da jeg meente hest jeg stood. 5. Christelig og vel, Drev han sin alders tid, At sind og siel . Elskte GUd, ræt og- skæl, Mod hver mand var from og blid. Thi fortryder mig ret hiertelig, At saadan ædelt hiert' Skulde hendes saadan smert'* Ja saa ynkelig udaf dødsens svig, Overfaldes uformod’lig. 2* *) Fridericia, S. 82, Anm. 1. .