4959707087

have og paa Rosenborg« og under 2. Marts 1634 »Til­ synsmand« sammesteds, men nogen Bestalling som saadan synes han ikke at have faaet, idet hans An­ sættelse ved Rosenborg vistnok, kun var rent midler­ tidig, ligesom, han ogsaa samtidig synes at være ved- bleven med at fungere som Renteskriver, i hvilken Egenskab han først afgik den 9. November 16351). Christian den Fjerde nærede ikke stor Tillid til ham; i et Brev af 9. Februar 1634 skriver han saaledes fra Skanderborg: »Jeg erfarer, at Laurits Randulf er gift; jeg haaber. ikke, at det er hans Mening, at han. med Kvinden vil holde Hus paa Rosenborg eller og brænde den Ved op i hans Hus, som jeg haver ladet føre ud i Haven til.m it Behov, hvorfor han skal vares ad, at sligt ikke sker.« Hans senere sørgelige Skjæbne er et Bevis for det. Begrundede i. Kongens Mistanke mod ham; efter at være bleven Toldskriver begik, han nemlig Falsknerier, som 1641 førte ham paa Skafottet* i 2). ’) Grundtvig-, Medd. fra Bentekammerarkivet 1872, S. 171. . 2) Brascli, Bregentved S. 235—236 (ifølge Meddelelse af Hr. Biblioteksassistent Bricka). ' De tvende Skrivelser til Frederik Urne, af hvilke Brascli a.,St. giver et Udtog, lyde ifølge Urnes Kopibog saaledes: Din Skrivelse med Toldernes Indlæg om Laurits Bandulfs gode Gjerninger er. mig' tilhænde kommen, hvorpaa jeg Dig intet forholder, at Du skal tage Dom over hannem til Bythinget i Helsingør, hvorpaa Du finder herhos Befaling til Borgermestre og Eaad at dømme i samme Sag. ‘Naar Dommen, er gangen, og den fine Mand er vel strakt til at erfare videre om hans Dont, da. skal Du uden. Forhaling lade hænge hannem udenfor Byen. Koldinghus 10. Decbr. 1640. Udaf Din Skrivelse haver jeg erfaret Laurits Bandulfs Dont anlangendes, hvad for Dom der ungefehrlig vil-falde i den Sag, Du hannem paa mine Tegne haver til at tale , hvorpaa jeg Dig intet forholder, at naar han er dømt til en Falskner, da skal Du