4959707087

og Forundring p&a den smukke Musik, der gjennem forskjellige Rør snart lød nærmere,, snart fjernere. Ge­ sandten gjorde Kongen en Kompliment for hans Op­ findsomhed med Hensyn til denne Nydelse, og Følget, paa hvilket Kongen af og til saae hen, tilkjendegav ogsaa ved deres Miner deres Bifald. Naar Musikanterne pauserede, samtalede Kongen og Gesandten, gaaende frem og tilbage i Yærelset, som om Latin havde været deres Modersmaal; de begyndte med Spøg og ligegyldige Ting og gik derefter over til de vigtige og alvorlige Sager, som vedkom Gesandtens Hverv; blandt Andet sagde Kongen (hvad Ogier senere fik at vide af Ge­ sandten), at han i høj Grad misbilligede Hertugen af Orleans’ Frafald fra den franske Konge, hvad enten det nu var hans virkelige Mening, eller fordi gode Fyrster ikke kunne lide fremmede Undersaatters Oprør for det slette Exempels Skyld* Han tilføjede, at hdh vidste, hvilke Yelgjerninger den franske Konge havde ydet sin .Broder, og for at give sine Ord den Yægt som hans egen Erfaring berettigede ham til, sagde han, at han ikke alene var den af alle dalevende Konger, som havde regeret længst, men ogsaa, at han havde oplevet tre Slægtled af Fyrster i næsten alle Riger og Lande, hvilke han opregnede. Efter at have talt et Par Timer med Kongen, sagde Gesandten, at han frygtede for, at han - trættede Hans Majestæt med en saa lang Samtale, hvilket Kongen imidlertid gjentagne Gange benægtede, og da han endelig tog Afsked, sagde Christian den Fjerde til ham, at han skulde henvende sig til ham selv, hvis han ved sine Forhandlinger skulde støde paa Yanskeligheder hos Rigsembedsmændene. Med disse Ord fulgte han Gesandten lige til Døren og gav ham ,