4959707087

Sengen, græd og kyssede Faderen paaHaanden; Kongen gjorde sig stærk og sagde med høj Røst : »Græd ikke, jeg kommer vel op igjen«; han kjærtegnede hende og trøstede hende med, at han havde sikkret hendes Stil­ ling saaledes, at Ingen kunde rokke den. Derpaa gik Rigshofmesteren hen til ham, og i Kantslerens og Sten Beks Paahør spurgte han, om Hans Majestæt ikke vilde have, at man skulde melde Hertug Frederik, som den­ gang var i Flensborg, at han var syg. Kongen, der ikke holdt saa meget af ham som af hans to afdøde Brødre Ulrik og Christian, svarede : »Nej, jeg forlanger ikke at se ham«. Kantsleren vilde have, at der skulde anstilles en lægekyndig Raadslagning angaaende Kongens Svaghed, hvorfor Dr. Fabricius sammenkaldte alle de Læger, som vare i Byen, paa Dr. Bylke nær, der ikke gav sig af med Praxis; de samledes i Vibekes Kammer, og Ulfeldt tilligemed Sehested vare nærværende, men Fabricius, der ligesom skulde præsidere i Forsamlingen, gjorde kun sine Sager slet; han refererede Kongens Tilstand ganske kort paa Latin, men istedetfor Raadslagning var der dyb Taushed og betænkelige Miner. Ole Vorm1) og Otto Sperling derimod forklarede Kongens Sygdom af hans Natur og angave saavel dens Aarsager som dens Kjendetegn og Forløb, ligeledes hvilke Lægemidler der hidtil vare bievne brugte, ' og hvilke de endnu ansaae for tjenlige til at bruge. I de faa Dage, Kongen endnu havde tilbage, be­ sørgede Vibeke og Fru Beate Ahlefeldt Maden lavet til ham; han nød imidlertid intet deraf, men opholdt blot*)

*) Portræt af Ole Vorm findes paa Rosenborg. Brock S. 40.