4959707087

Livet ved det Kordialvand og Pulver, som Lægerne gave ham., Han stod dog endnu op hver Dag, lod sig Sagerne forelæse, gav. Svar derpaa og underskrev. Fre­ dagen den 25. Februar prædikede Laurits Jakobsen Hindsholm for Kongen, der sad paaklædt ved et.Bord, men var meget.svag og talte Intet. Lørdagen den 26. maatte han gaa tilsengs, og om Natten vaagede Korfits Ulfeldt og Leonora Kirstine hos hain. Søndag Formid­ dag, den 27., lod han atter Laurits Jakobsen prædike for sig, men talte Intet. Kl. 1 om Middagen lod han atter Præsten kalde; »der jeg kom til Sengen«, siger denne i Ligprædikenen, »rakte han mig Haanden, tog hart og sagde: »Her ligger jeg, en Guds Fange«, hvorpaa jeg svarede, det nu såa Guds faderlig Villie at være, af hvilken han plejer sine kjære Børn med det naadige Sygdoms-Fængsel at prøve, at han kan føre dem des nærmere til sig og udi Gudfrygtigheds .Øvelser op­ holde. Hvorfor, endog jeg vel véed, sagde jeg, Eders Majestæt at have Gud fast i sit Hjerte og sig paa Christi Fortjeneste at forlade, vil jeg dog have Eders Majestæt formanet nu at holde.hart derved; hvortil Hans Majestæt svarede: »Ne dubites«, og strax paa Danske: »Tvifler ickon intet derpaa.« Jeg tvivler ikke derpaa, naadigste Konge, sagde jeg,, men efterdi jeg ikke veed Noget, som udi nogen Nød og Modgang kan give bedre og bestandigere Trøst end Christi Jesu hellige og uskylr dige Pines og Døds gudelig og hellig Betragtelse, vil jeg Eders Majestæt herom erindre, at Eders Majestæt heraf ,vil nu fatte sig den bedste og kraftigste Trøst i Hjertet til ak opholde sig med i denne sin store Svag­ hed. Herpaa svarede Hans Majestæt: »Det haver jeg altid gjort,« laa saa lidet stille. Derefter rakte han mig