DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

125

hjælpere og Hovedpersoner ved Haandværk og Industri ere benyttede som Maalestok, og næsten hele Differencen, naar Medhjælpere alene benyttes som Maalestok. Kombinere vi hermed Forskjellen i økonomiske Vilkaar, maa det stille sig meget tvivlsomt, om selve Daglejernes Beskjæftigelse er usundere end Arbejdet ved Haandværk og Industri eller rettere ved det førstnævnte, thi Industrien var forholdsvis kun svagt repræsenteret. Dødelig forløbende Ulykkestilfælde forekom hyppig hos Daglejere, navnlig relativt til Gjennemsnittet ved Haandværk og Industri. Der indtraf nemlig i Provinsbyerne 60 saa- danne (fra det 20de til det 65de Aar), medens der efter Gjennemsnittet hos Medhjælpere og Hovedpersoner ved Haandværk og Industri skulde have været 24, efter Gjen­ nemsnittet hos Medhjælpere alene 32, og efter Gjennem­ snittet i Gruppe I 57. I Kjøbenhavn og Provinsbyerne tilsammen havde Dag­ lejere ved Sygdomme i Luftvejene udtalt større Dødelighed end den for Gruppe I gjennemsnitlige, derimod ved Syg­ domme i Nervesystemet udtalt mindre Dødelighed end den gjennemsnitlige. Ved Tuberkulose, Sygdomme i Blodom­ løbsorganerne, i Underlivsorganerne samt ved epidemiske Sygdomme svarede Erfaring til Beregning, eller var For­ skjellen mellem dem i Forhold til Middelfejlen ikke stor nok til, at der kunde tages Hensyn til den. For en Sik­ kerheds Skyld har jeg undersøgt, hvorledes det stillede sig med den relative Hyppighed af de nævnte Dødsaarsager, naar jeg holdt mig til Provinsbyerne alene; jeg fik da ganske det samme Resultat, og det hvad enten jeg som Maalestok anvendte Gruppe I eller Medhjælpere og Hoved­ personer ved Haandværk og Industri.