DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

1 2 8

Da jeg stiller mig tvivlende overfor mit Resultat med Hensyn til Totaldødeligheden, har jeg selvfølgelig maattet gjøre det samme overfor den fundne Hyppighed af de for- skjellige Dødsaarsager. Jeg lægger saaledes ingen videre Vægt paa, at det mandlige Tjenestetyende ved Tuberkulose, Sygdomme i Nervesystemet, i Luftvejene og i Blodomløbs­ organerne havde tydelig mindre Dødelighed end den for den mandlige Del af Gruppe I gjennemsnitlige, medens ved epidemiske Sygdomme og Sygdomme i Underlivsorga- nerne Erfaring svarede til Beregning, eller Forskjellen mellem dem i Forhold til Middelfejlen var for lille til, at der kunde tages Hensyn til d en .*) Kun paa Selvmord, Drankerdødsfald og Ulykkestilfælde kunn e, som tidligere er anført, de forudsatte Fejlkilder ifølge Sagens egen Natur ikke udøve nogen Indflydelse; disse Dødsaarsager ville vi derfor se lidt nærmere paa. I Kjøbenhavn og Provins­ byerne tilsammen ligesom ogsaa i de sidste alene vare Drankerdødsfald udtalt sjeldnere end gjennemsnitlig hos den mandlige Del af Gruppe I, medens Selvmord’ og dødelig forløbende Ulykkestilfælde omtrent svarede til Gjennemsnittet. Noget anderledes stiller det sig, naar vi benytte Medhjæl­ pere og Hovedpersoner ved Haandværk og Industri som Maalestok. Da faa vi af Drankerdødsfald 13 mod 19 efter Beregning, af Selvmord 41 mod 32 efter Beregning, af domme? Eller skyldes det maaske, at det hovedsagelig er mindre kraftige Individer, der foretrække at blive staaende i Tjenestefor­ hold hele Livet igjennem , istedetfor at bryde sig en selvstæ ndig Bane? J) Forholdet stiller sig paa samm e Maade, naar vi til Samm enligning benytte de paagjældende Dødsaarsagers gjennem snitlige Hyppighed hos Medhjælpere og Hovedpersoner ved Haandværk og Industri, kun at der da ved Sygdomme i Luftvejene ingen tydelig Forskjel fremtræder m ellem Erfaring og Beregning.