DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

1 3 4

selv om man ser bort fra hi ne , bliver der dog tilbage en tydelig udtalt Forskjel mellem Erfaring og Beregning. Til Gjengjæld vare dødelig forløbende Ulykkestilfælde hyppige; der indtraf nemlig 12 saadanne, medens der efter den første af de benyttede Maalestokke skulde have været 6 , efter den sidste kun 2 1). Fiskere havde ved Tuberkulose udtalt mindre Døde­ lighed end den for den mandlige Del af Gruppe I gjennem- snitlige — ligesom ogsaa mindre end den for Medhjælpere og Hovedpersoner ved Haandværk og Industri gjennem- snitlige. For de øvrige Klasser af Dødsaarsager har jeg ikke undersøgt den relative Hyppighed, da hver enkelt af dem omfattede et saa ringe Antal Dødsfald, at Tilfældig­ hederne fik altfor stort et Spillerum. Jeg skal derfor endnu kun anføre, at den mindre Dødelighed ved Tuber­ kulose, Drankersygdomme og Selvmord tilsammen er istand til at forklare 60 pCt. af den ved Totaldødeligheden fundne Forskjel. H a n d e l s k o n t o r i s t e r , B a n k a s s i s t e n t e r , F u l d ­ mæ g t i g e p a a H a n d e l s k o n t o r e r o g i B a n k e r . Fra Dødeligheden hos disse kan man selvfølgelig ikke drage nogen Slutning om Dødeligheden hos hele Handelsstanden. Men ved at sammenstille dem med mellemste Samfundslag, 0 Af det sam lede Antal Dødsfald skyldtes c. 17 pCt. Ulykkestilfælde; tager man i Betragtning, hvor langt større Fare der er forbunden med Hav- end med Fjordfiskeri, maa Procentantallet ved hint være langt større. Hos Færøernes Fiskerbefolkning fandt Westergaard (Die Lehre von der Mortalität und Morbilität, Pag. 223— 227), at af sam tlige Dødsfald hos Mandkjøn (Børn og Voxne) skyldtes Ulykkestilfælde. Efter den samm e Forfatter var Totaldødeligheden hos Befolkningen paa hine Øer alligevel m indre end den i hele Danmark; m it Materiale viser i Lighed herm ed, at Dødeligheden hos Fiskerne er mindre end hos Provinsbyernes Befolkning som Helhed.