DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

11

25— -35 Aar), fra det 45de Aar bliver den derimod udtalt størst hos Manden; dette Kjøns Overvægt i Dødelighed naar sit Maximum, der er omtrent af samme Størrelse som ved Gruppe I, i Aldersklassen 55— 65 Aar. 1 Gr u p e 111 er der heller ingen tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos Kjønnene før det 45de Aar, efter hvilken Tid den bliver udtalt størst hos Manden; Maximum, der kun er lidt mindre end ved de to andre Grupper, naas i Aldersklassen 65— 75 Aar; i ældste Aldersklasse bliver det igjen tvivlsomt, om der er nogen Forskjel tilstede. Det er i Hovedtrækkene ganske det samme Resultat, der fremgik for Kjøbenhavns Vedkommende; begge Steder finde vi, at Mandkjønnet frembyder en tydelig udtalt Over­ vægt i Dødelighed paa et tidligere Tidspunkt i lavere Sam­ fundslag end i de øvrige1). Medens saaledes udenfor Arbejderklassen de Krav, som Fødsel og Barnepleie stille til Kvindens Konstitution, formaa gjennem Fødslernes hele Periode at bringe Dødeligheden hos dette Kjøn til omtrent at balancere med — tildels endog overskride — den hos Mandkjønnet, skulde dette i Arbejderklassen kun være Til­ fælde i en mindre Del af denne Periode. Imidlertid er Fænomenet maaske mere tilsyneladende end virkeligt, idet det tildels turde skyldes en Fejlkilde. Jeg anser det nemlig for sandsynligt, at et ikke ringe Antal af Tjenestetyende men na v n l i g dog af T j e n e s t e p i g e r , naar de angribes af uhelbredelige kroniske Sygdomme, flytte hjem til For- ældre eller Slægtninge paa Landet, saa at deres Dødsfald Ogsaa i det Punkt falder Resultatet samm en, at Mandkjønnets Overvægt i Dødelighed bliver utydelig i ældste Aldersklasse ved Gruppe 1 og III, derimod ikke ved Gruppe II. Af dette Forhold, som altsaa ikke synes at være en Tilfældighed, har jeg forsøgt en Forklaring i første Afdeling.