DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

14

jeg tænkte mig, da Planen for Undersøgelsen blev lagt. Af lignende Grunde som ved Kjøbenhavn ville Gruppe II og III blive slaaet sammen, og de samme Aldersklasser som hist blive gjort rummeligere. Da alle Dødsattester med symptomatisk eller formodet Diagnose bleve udskudte, maa de for de forskjellige Døds- aarsager fundne Kvotienter kun opfattes som Minima. Det samme gjaldt jo ogsaa om de i Kjøbenhavn fundne, men gjælder dog maaske i endnu højere Grad for Provinsbyernes Vedkommende, thi navnlig Attester med formodet Diagnose — hvor Lægen ikke selv havde behandlet den afdøde — syntes at forekomme hyppigere her end hist. Jeg lægger derfor kun ringe Vægt paa Kvotienterne i og for sig, saa ringe, at jeg anser det for Tidsspilde at sammenligne Højden af dem i Kjøbenhavn og i Provinsbyerne. I det Hele taget, jo mere man beskjæftiger sig med Dødsattesterne, desto klarere Syn vil man faa for, hvor farlig en Sammenligning mellem Kvotienterne f. Ex. fra to Lande kan være, naar man da ikke bliver staaende ved Forholdet mellem Døde­ ligheden i Aldersklasserne, hos Kjønnene eller i de for­ skjellige Samfundslag, men vil indlade sig paa at drage nogen Slutning med Hensyn til Spørgsmaalet, om denne eller hin Dødsaarsag forekommer hyppigere i det ene Land end i det andet. Jeg skal i saa Henseende blot minde om, at der findes Lande f. Ex. Tyskland, hvor Dødsatte­ ster, udstedte af Ligsynsmænd, endog for Bybefolkningens Vedkommende ikke er noget ualmindeligt, eller idetmindste ikke var det indtil for faa Aar siden. Naar man ikke engang overfor Attester, der udelukkende ere udstedte af Læger, er ganske sikker paa at have at gjøre med et i Henseende til Diagnose ensartet Materiale, saa er man det selvfølgelig endnu langt mindre i hint Tilfælde. Men