DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

41

Malere og Lakerere have udtalt større Dødelighed ved Sygdomme i Nervesystemet end beregnet; Differencen er omtrent 5 Gange saa stor som Middelfejlen. Ved alle de øvrige Haandværk og Industrigrene er Forskjellen mellem Erfaring og Beregning intetsteds saa stor, at man tør gaa ud fra, at Dødeligheden skulde fjerne sig synderlig fra den gjennemsnitlige. At Malere ere udsatte for Blyforgiftning, er bekjendt nok, ligesom ogsaa at der i det senere Stadium af den kroniske Blyforgiftning hyppig optræder alvorlige Lidelser af Nervesystemet; men hvorvidt dette Aarsagsmoment har spillet nogen væsenlig Rolle ved det for Malerne ved denne Sygdomsklasse foreliggende Resultat, tilstede Dødsattesterne ikke at danne sig nogen begrundet Mening om1). Der kan i saa Henseende kun være Tale om en Formodning. Ret mærkeligt er det imidlertid, at de eneste Erhverv for­ uden Malere, hvor der findes — omend kun antydet — en større Dødelighed end den gjennemsnitlige, er Bog­ trykkere og Bogbindere samt Tobaksindustrien, men af disse komme Bogtrykkerne jo netop stadig i Berøring med Bly.

*) Skjøndt jeg havde min Opmærksomhed nøje henvendt paa dette Spørgsmaal, m indes jeg dog kun ved 1 af de paagjældende Døds­ fald hos Malere at have fundet Blyforgiftning angivet som fjernere Dødsaarsag.

Made with