DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

43

nemsnitlige, ikke vise større Dødelighed ved Sygdomme i Nervesystemet end beregnet — tvertimod det omvendte. S y g d omme i Lu f t v e j e ne . Skjøndt det er berørt i første Afdeling, skal jeg gjentage, at her kunne Kvotien­ terne i alt Fald i de ældste Aldersklasser næppe betragtes som Minima, eftersom jeg under denne Klasse af Døds- aarsager henførte de ikke faa Attester, der til Diagnose havde «Alderdomssvækkelse med kronisk Bronchitis». Deri­ mod blev de Attester, der lød paa «Delirium tremens in Pneumonia» optaget under Dødsfald paa Grund af Misbrug af Alkohol. Som sædvanlig tage vi først Befolkningen som Helhed for os.

T a b e l NVIL

Dødsfald ved Sygd. i Luftvejene udgjorde i pCt. af samtlige Dødsf.

Af 1000 levende i hver Aldersklasse døde

aarlig.

Kr.

Md.

Md.

Kr.

pCt.

pCt.

4,2 6,8

20—35 A a r .............. 35—45 — .............. 45—55 — .............. 55—65 — .............. 6 5 - 7 5 - .............. 75 og derover . . . .

0.5 1,3 2,6 4,9

0,3 0,6 1,5 3,2 9,9

7,i

12 ,i 13,4 15,o 16,5 15,o

12,7 15,7 20,4 15,5

11,4 22,3

20,6

Efter det 35te Aar finde vi udtalt hos -begge Kjøn en uafbrudt Stigning af Dødeligheden — omtrent med 100 pCt. fra hver foregaaende til efterfølgende Aldersklasse. Det samme var Tilfælde i Kjøbenhavn. Den relative Dødelighed ved Sygdomme i Luftvejene tiltager altsaa hos begge Kjøn stærkt med Aarene. I Forhold til Totaldødeligheden i hver enkelt Alders­ klasse er Dødeligheden ved de paagjældende Sygdomme