DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

66

kunne betragtes som repræsenterende i eminent Grad den Del af Dødeligheden, i hvilken Individet selv har Skyld mere eller mindre i Forbindelse med de forhaanden væ­ rende Samfundstilstande. Det er nemlig Drankersygdomme og Selvmord. Men hvor meget af Skylden bærer ved disse Individet og hvor meget Samfundet, eller kan der overhovedet tillægges Individet noget Ansvar særlig ved Selvmordet? Vi staa her overfor et af Tidens brændende Spørgsmaal, der har sat Moralstatistikere og Sociologer i stærk Bevægelse. Striden har drejet sig om, hvorvidt der ved den sidstnævnte Dødsaarsag foreligger et Udslag af mere eller mindre fri Selvbestemmelse eller kun en Handling, dikteret af Nødvendigheden. Det er den Regel­ mæssighed, med hvilken Selvmordene synes at indtræffe, der har bragt Quetelet og hans Skole (Forsvarerne for «Determinismen») henimod den Opfattelse, »at Selvmords­ bevægelsen i et Samfund som Helhed dikteres af Love, overfor hvilke den fri Villie staar som tilfældig Aar- sag».1) Men Regelmæssigheden behøver jo aldeles-ikke at være Udtrykket for en Naturnødvendigked, der tvinger Mennesket, men kun for fysiske, økonomiske, sociale Forhold o. s. v . , som det ingenlunde er umuligt for Samfundet at modificere, og mod hvilke det under alle Omstændigheder staar i det enkelte Individs Magt at kjæmpe — eller at opgive Kampen. Jeg agter dog ikke at komme nærmere ind paa Stridsspørgsmaalets Kjerne, men skal kun bemærke, at jeg ikke, — med mindre man vil stille Mennesket i Række med Dyrene — er istand til at se, hvorledes et s e l v f o r s k y l d t Aarsagsmoment 1) Jfr. Oettingens Moralstatistik Pag. 20 og følgd. sam t Kapitelet om Selvmord Pag. 737—785. Se ogsaa Cl. W ilkens: Sam fundslege­ mets Grundlove Pag. 31 og flgd.