DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

91

som »Partikulier«, medens Dødsattesterne næsten altid an­ gav Vedkommendes tidligere sociale Stilling. For de benyttede Aldersklasser har jeg vel beregnet de respektive Dødelighedskvotienter, men anvender ikke disse til at anstille nogen Sammenligning mellem Dødelig­ heden ved de forskjellige Erhverv af Hensyn til, at det sine Steder temmelig ringe Antal Dødsfald aabner Tilfæl­ dighederne for stort et Spillerum; forsaavidt imidlertid no­ gen skulde interessere sig for dem, findes de paa en af Oversigtstabellerne bag i Bogen. Derimod prøver jeg Dødelighedsforholdene for de enkelte Erhverv ved at be­ regne — ligesom Tilfældet var i Kjøbenhavn — , hvor mange døde ethvert af dem skulde havt efter den benyt­ tede Maalestok for Dødeligheden — om denne vil man paa sit Sted finde Oplysning — , og hermed da sammen­ stille de virkelig døde. Det er en Selvfølge, at Maalestok- ken altid er hentet fra Individer, der i Retning af økonomiske Vilkaar ikke fjerne sig langt fra dem, paa hvem den an­ vendes, med andre Ord: Indflydelsen af de økonomiske Forhold er s aa vi dt mu l i g elimineret, for at faa Beskæf­ tigelsens Indvirkning paa Dødeligheden tydeligere frem. Som de ovenfor fremhævede Ord strax antydede, kan denne Eliminationsproces imidlertid kun gjennemføres del­ vis. Et Exempel vil gjøre dette klart. Vi forudsætte, at man sammenligner Dødeligheden hos Medhjælpere ved et givet Haandværk med Dødeligheden hos .Medhjælpere ved alle Haandværk tilsammen: her repræsenterer Maalestok- ken vel Gjennemsnittet af Arbejdslønnen for hele den paagjældende Samfundsklasse, men i det givne Haandværk kan jo Aarsindtægten (Løn x Arbeidsaarets Længde) være ikke saa lidt over eller under Gjennemsnittet. Som Kon­ trol maa man derfor helst have ved Haanden en Industri

Made with