SlægtenNyrop

Løbenumer 83, 84, 85, 86. 143 mindelige Sprogvidenskab havde vundet ham . Han tog strax fat paa fransk Sprog og L itte ra tu r og arbejdede med en saa overlegen Energi, at han kom mærkelig hurtig frem. Allerede i Marts 1877 kunde han i filologisk-historisk Sam fund frem ­ sætte kom parative Bemæ rkn inger om Sproget hos den franske m iddelalderlige Fo rfa tte r Joinville og i September s. A. holde Fo red rag over Apofoni (d. e. Lydskifte) i F ransk . Aaret

efter vand t han det nævnte Sam funds storste Belonning for Besvarelsen af en a f det udsat Prisopgave: »Det franske par- ticipe passé behand let h istorisk efter sin Afledning og Anven­ delse«. Det første Arbejde, han fik tryk t, var en litteræ rh isto ­ risk Skitse »Victor Hugo«, der blev optagen som Fø ljeton i tre N um re af Fæ d relandet (No­ vember 1877). Om tren t sam ­ tidig drog han til Paris, hvo r han i et Aar (1877-78) studerede rom ansk Filologi, kom parativ L itte ra tu rh isto rie og Palæografi und e r Mænd, som Gaston Pa­ ris, Pau l Mayer, A. Darm steter,

Ém il Picot og Léon Gautier. Han ilede h e r fra Collége de F rance til École des hau tes É tudes og fra École des langues vivantes orientales til et af Bibliotekerne, men hans Iver be­ lønnedes ogsaa, han naaede at komme i virkelig Forbindelse med de nævnte Sprogforskere, af hvilke navnlig Gaston Paris stod for ham som et Mønster; h an beund rede det mærkelige Samarbejde, denne store Læ re r og Læ rde forstod at skabe mellem sig og sine E lever ved paa een Gang at holde Fo re­ drag for dem, sam tale med dem og exam inere dem. Med Em il Picot kom han til at staa som Medudeiver af et sam- O o

Made with