SlægtenNyrop

Bilag. lcSl gaaende private D isciplen D im ission , en Begiæring, at liand vilde pro Officio have indseende, saa vidt liand kunde, med hvad personer, der in­ formerede og dimitterede discipler, saasom Decanus tidt icke kiændte eller kunde vide, hvo det var enten af Præster eller Studenter, der gav discipler af privat information Testimonia til Academiet, at Bispen da vilde pro autorilate udi sit Stifft lade saadanne tage deres Testimonia af hannem paaskrevne. Hvad de angaar fra Publique Skoler, som løber bort, kand vel icke heller Biskopen vide meget af uden Rector, som vel og der over haver at giore forbud. Og vil da Assessor Gram sige, at hand vel kiænder mig tilforn som den, der udi nogle aar, nemlig 6, har været i hans tiid in publico officio paa Comnuuiitetet , men torde dog icke admittere dem imod Biskopens Inhibition, da indstiller ieg allerydmygst til de Hoje Herrer: Om Biskopen kand have nogen magt til at forbyde et Academie at modtage fornemme Mænds Born, der kommer ned fra et andet Rige for at underkaste sig Publique E xam en? Og 0111 denne Inhibition icke meere funderer sig paa Academiets Rescript end paa Biskopens Egen A u to rite? Grunder den sig da paa Academiets Rescript, saa formoder ieg allerydmygst, at de Hoje Herrer nok selv Gunstigst tager i Consideration, hvor vidt dette Rescript kand hindre disse uskyldige discipler at blive antagne, og hvor vidt Bispens Inhibition, som sig derpaa Grunder, kand ansees. Men er Bispens Inhibition mod mig som deres Lærere, Da kand de uskyldige Discipler icke lide for min skyld, men det allene at være en sag imellem Biskopen og mig, som ieg selv alletider skal forsvare, naar Biskopen sig dermed trøster offentlig at fremkomme. Samme Rescriplum er icke heller Publiceret til vedkommendes Efter­ retning, saa forhaaber ieg allerydmygst, at det ei kand henregnes til nogen forseelse enten af mig eller mine discipler. Og det som endnu er meere, hvilket ieg ydmygst beder maatte vel observeres, nemlig mine discipler vare nogle dage for deres afreise hos Bispen og toog Afskeed med hannem med ald Ærbødighed; hvortil kand være Vidne, som nu i disse Dage er her neder ankomne fra Christiansand, Hr. Camer-Raad Preutzes frue og Præsident Wium. Kunde da icke Biskopen, om hand havde villet, sagt og erindret dem 0111 dette Rescript og begiært deres Testimonia af hannem at blive Paaskrevne? Saa det synes, hand med villie har gaaet det forbi, eller har hand mod villie gaaed det forbi, maatte hand jo have dennem excuserede, som saaleedes anmældt sig og spurt, om hans Hojærværdighed havde noget at befale. Hvilket altsammen vi har confirmeret for Assessor Gram, men hand icke derpaa villet reftectere. Iligemaade var ieg der og 2de gange til Biskopens og fik vel hans frue i tale, men icke ham selv, skiont hand var hiemme. Hvilket altsammen og med Saligheds Æd kand confirmeres.