SlægtenNyrop

Bilag. 183 fo rum competens er, som liand kunde lade ham tiltale for, og saa bor jo de uskyldige unge ey undgielde det; Har hand noget paa de unge at sige, burde det jo ogsaa specificeres; for det skeer, er jo hans inhibition saa vel som ald arrest, der ikke forfølges, uden ald Krafft. Enfin jeg kand ey andet end da jeg har kiendt Universitetet hen imod 40 aar og selv baade været Rector, Decanus og Biscop, saadan som jeg haaber for Gud og upasionerede mennisker nogenleedes at forsvare, hermed declarere, at jeg aldrig har hørt eller seet lige exempel, men maae kalde det exemplum sine exemplo, hvori passiones meere end raison gielder; hvorfor jeg allermest jo herved har vildet excipere mig fra ald andeel og ansvar i denne medfart, ifald de endnu videre skulde blive opholdte; da jeg for­ resten ingen part har deri, uden at jeg gierne, saa viit mit begreb gaaer, vilde være for billighed, som jeg i denne Biscop Ngrops omgang ey kand tinde, mindre hvorledes hand sin inhibition vilde forsvare, om hor­ nenes Forældre een commission i samme sag skulde forlange; siden hverken Consistorium kand befale Biscoperne noget eller Biscoperne Universitetet. Khavn d. 4. Septembr. 1726. S. Lintrup.

VI—VII To Breve fra Biskop Christopher Nyrop til Professor Hans Gram. (Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsaml. Breve til og fra Danske: Gram, Kapsel 3).

Welædle og Hoyærværdige Hr. Professor, hoystærede fornemme Ven og Ynder!

ElTterat have af aldt mit hierte gratuleret Eders Hoyærværdighed til dette nye Aar, at det maatte tildeele Ed. H5yærv. njæ prøver paa baade Guds og Kongens Naade over Eder og forskaffe Eders Hoyærv. de rette og fuldkomne Eders forhaabnings frugter, skulle ieg og tillige ær- bødigst giore herunder Brevdrageren Eders Hoyærværdighed i beste maader recommenderet. Hans nafn er Niels Haar, har fra Academiet forskaiTet Sig de beste attester og characterer, har siden været min Am anuensis paa 5 aars tid, i hvilchen tieniste Hand har distingveret Sig saa vel, at ieg ej uden promotion, saa vit det til mig har Kundet staae, dimitterede ham fra mit huus, som hand self videre, om Ed. Hoyær­ værdighed ville umage Sig med at tale med ham, Kand omstændeligere forklare. Nu er hand da Kommen til Kiøbenliafn og maa staae iblant